Når børn ikke kommer i skole
I Ghana er det gratis at gå i skole. Men ikke alle børn kommer i skole. I det nordlige Ghana kommer et ud af tre børn aldrig i skole. Det er der flere grunde til.
Familier skal selv betale for skoleuniform, bøger, hæfter og blyanter. Og en del steder skal forældrene også betale lidt til skolens bestyrelse. I de fattigste familier kan det betyde, at der ikke er råd til at sende alle børnene i skole. Der er ofte brug for, at børnene hjælper til i hjemmet eller arbejder, så de kan tjene penge til mad. For mange børn betyder det, at de i kortere eller længere perioder må blive væk fra skolen.
På landet er der stadig nogle steder, hvor der er lang vej til skole. Mange børn må gå flere timer hver dag for at komme i skole. De lange afstande betyder, at nogle børn ikke får muligheden for at få en uddannelse.
Forældre og skole
I Ghana er der mange voksne, der aldrig har gået i skole. Hvis man ikke selv har gået i skole, eller der er brug for at børnene arbejder, kan det være svært at sende sine børn i skole. Men det er ved at ændre sig.
I LæseRaketten hører vi om Happy. Hendes far og mor har ikke gået i skole. Men de synes begge, at skolen er vigtig. Hendes far har været med til at bygge den første skole i byen. Det er ham, der siger, at når man har gået i skole, kan man selv bestemme, hvad man vil i sit liv. Happy vil gerne være ligesom sin lærer.
Færre mennesker sulter:
Hvis alle piger og kvinder i fattige lande får en uddannelse, vil underernæring blive cirka en fjerdedel mindre.
Færre børn dør:
Hvis alle piger og kvinder i fattige lande får en uddannelse, kan antallet af børn, der dør inden de bliver fem år, blive halvt så stort.
Mindre fattigdom:
Hvis alle børn - både piger og drenge - i de fattigste lande lærer at læse, vil fattigdommen blive 12 procent mindre.
