Adam O. Fotograf: Mette Kramer Kristensen.
Adam O. er både forfatteren og tegneren bag ”Menneskets bedste ven” i LæseRaketten 2024. De flotte illustrationer er lavet som linoleumstryk.
Adam O. (f. 1976) debuterede i 2011 med tegneserien Ruiner på forlaget Fahrenheit. I 2016 var han aktuel med billedbogen Tonni2Ton. I 2019 udkom det første bind i Adam O.'s børnebogs-trilogi DEN RUSTNE VERDEN, Flugten fra Danmark. Samme år fulgte bind 2, Motorhjerte, og for bind 3, Ukrudt, modtog Adam O. Kulturministeriets Forfatterpris 2020. Gro udkom i 2021, den første bog om Lulu Lukøje i 2022 og den anden i februar 2024. Ud over bøger har Adam O. lagt streg til en lang række illustrationer og plakater i de seneste tyve år, ligesom han er fast tegner på hjemløseavisen Hus Forbi.