Laura, Emma og Erling står med Gladys foran hendes hjem.

Foto: Maja Tingkær

LæseKaravanen om Kenya

Sidst ændret
13.11.2024
Indholds elementer
Billede
Image
Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
Titel
Om projektet:
Tekst afsnit

LæseKaravanen er et samarbejde mellem Oxfam Danmark og Lærerstuderendes Landskreds, som er finansieret af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Titel
Skoler i hele landet får netop nu besøg
Tekst afsnit

I foråret 2024 besøgte LæseKaravanen landets skoler med en spændende workshop om Kenya og børnene fra LæseRakette.

LæseKaravanen består af 10 frivillige lærerstuderende, som besøger 75 skoler i hele landet. De lærerstuderende har sammen med Oxfam Danmark besøgt Kenya og LæseRakettens børn. På rejsen har de fået viden om og unikt kendskab til årets fokusland og tematikker, der har været udgangspunkt for workshop og oplæg under skolebesøgene. LæseKaravanen er en del af Hele Verden i Skole-kampagnen, og de frivillige har været med til at udvikle opgaver og temaforløb til årets undervisningsmaterialer.

Med et besøg af LæseKaravanen får eleverne mulighed for at komme endnu tættere på Kenya og LæseRakettens børn. De får dybere indblik i børnenes hverdag og hører flere fortællinger om børnene fra LæseRaketten. LæseKaravanen har også bazar-ting med som for eksempel skoleuniformer og madlavningsredskaber fra Kenya, som eleverne kan få lov at prøve og røre ved.

Billede
Image
Emma og Andreas. Foto: Zoe Cosnier
Billede kredit
Andreas og Emma er klar til dagens workshop. Foto: Zoé Cosnier
Titel
Klimadigte og papirfly med fremtidsdrømme
Tekst afsnit

Andreas og Emma fra LæseKaravanen besøgte Borupgård Skoles mellemtrin, hvor over 170 skoleelever var samlet i skolens teatersal for at deltage i LæseKaravanens workshop.

Andreas og Emma tog eleverne med på en sanselig rejse til Kenya. Stemningen blev sat med kenyansk musik og i oplægget fortalte de om, hvordan det var at møde børnene fra LæseRaketten og om deres rejse rundt i Kenya, der både bød på overnatning hos Gloria fra bogen og en togtur tværs gennem Kenya med giraffer og elefanter uden for togets vinduer. Eleverne kom selv med på rejsen og skulle opleve, hvordan det er at være elev i Kenya. Det gjorde de gennem opgaverne, hvor de selv skulle skrive klimadigte og lave papirfly med deres drømme på – ligesom børnene fra bogen. Andreas og Emma viste både en dans og et særligt klap til fremkaldelse af regnvejr. De viste også lyd- og videoklip med blandt andet en morgenhilsen fra en skole i Kenya – den skulle eleverne på Borupgård Skole selv prøve at gengive.

Billede
Image
_MG_9420_825x520px.jpg
Billede kredit
Julie danser med børnene på Glorias skole. Foto: Maja Tingkær.
Tekst afsnit

En elev undrede sig over, hvordan det kan fungere med klasser på mere end 80 elever, især hvis de skal holde fødselsdag for alle børnene. Desværre måtte Andreas og Emma sige, at de, på trods af at have mødt mange elever, ikke oplevede en fødselsdag på deres rejse. Faktisk ved en del børn i Kenya slet ikke, hvornår de har fødselsdag.

Til sidst kunne eleverne mærke på ting og prøve tøj fra Kenya, og de kunne stille spørgsmål. Der blev både spurgt til, hvordan det er at gå i bad i Kenya, og hvordan toiletterne er. Der blev også spurgt om, hvordan det er at leve i et land, der er præget af tørke, og hvad det bedste og det værste ved Kenya er. Her kunne Andreas og Emma sige med sikkerhed, at det mest triste ved Kenya er, at der er kæmpestor ulighed og fattigdom i landet. Til gengæld er det bedste, at alle de mennesker, som LæseKaravanen mødte på deres rejse, var så glade, venlige og løsningsorienterede - også selvom de ikke har så meget.

Husk at følge med i Hele Verden i Skole-nyhedsbrevet. Her vil der senere på året komme mere information om, hvordan du kan anmode om besøg af næste års LæseKaravane.

Billede
Image
LæseKaravanen i Kenya
Tekst afsnit

LæseKaravanens frivillige

Ud over Andreas og Emma består LæseKaravanens frivillige også af Johannes, Miriam, Anne, Maja, Julie, Erling og Laura . De er udvalgt fra læreruddannelserne i Aalborg, Århus, Odense, Ollerup, Roskilde og København.