Lær mere om borgerkrigen
Borgerkrigen i Colombia kan bedst beskrives som et net af grupper, der kæmpede mod hinanden.
Det var oprørsgruppen FARC og regeringen, der startede med at kæmpe. FARC opstod, fordi de var utilfredse med den store forskel mellem rige og fattige - de ville kæmpe de fattiges kamp. Det handlede blandt andet om retten til jorden. Deres mål var at vælte den liberalistiske regering og indføre et kommunistisk styre.
Regeringen svarede på oprøret med vold. FARC brugte også hårde metoder i deres kamp. Det var for eksempel narkohandel, kidnapninger og mord på civile, der ikke var på deres side. Regeringen opfattede dem som en terrororganisation.
Efterhånden opstod flere kæmpende grupper – enten for at hjælpe regeringen eller FARC. Så blev konflikten for alvor uoverskuelig. Et net af kampe mellem forskellige grupper gjorde konflikten svær at stoppe. Volden var omfattende fra alle parter.
I dag kæmper FARC og regeringen ikke længere mod hinanden. FARC har nedlagt våbnene og er kommet med i regeringen. Desværre er der stadig ufred flere steder i landet. Ikke alle oprørsgrupper har nedlagt våbnene. Og de mange års borgerkrig trækker spor gennem landet. Vold og kriminalitet er udbredt. Kampen mod fattigdommen og uligheden har svære vilkår.
Overblik over borgerkrigen
- 1948-1960: Der er krig i Colombia. Krigen kaldes La Violencia - ’volden’. Konservative og liberale styrker kæmper om regeringsmagten i landet. Bønder og oprindelige folk har ikke indflydelse i landet og lever isoleret.
- 1960-1970: Bønder og oprindelige folk slår sig sammen i forskellige oprørsgrupper. De er utilfredse med deres manglende indflydelse. Regeringens militær bekæmper dem med vold. Grupper af borgere, der holder med regeringen, stifter paramilitære grupper. De kæmper mod oprørsgrupperne for at hjælpe regeringen.
- 1964: Den største oprørsgruppe FARC opstår
- 1970-1980: Narkotika bliver en handelsvare blandt både oprørsgrupper og paramilitære grupper. De dyrker marihuana og kokain for at sælge det i USA. Pengene bruges til at købe mad og våben til deres soldater.
- 1984: FARC og regeringen indgår en fredsaftale. FARC stifter et politisk parti i og bliver valgt ind i parlamentet.
- 1985: Flere af partiets medlemmer bliver myrdet af paramilitære grupper. Derfor bryder fredsaftalen sammen. FARC´s medlemmer flytter tilbage til Amazonas, hvor de kæmper videre mod regeringen.
- 1990-2000: Regeringen og FARC prøver igen at indgå fred. FARC får råderet over et område i det sydøstlige Colombia på størrelse med Danmark, mens forhandlingerne med regeringen er i gang.
- 2002: FARC kaprer et fly og bortfører senator for miljøpartiet Íngrid Betancourt Pulecio. Fredsaftalen bryder sammen.
- 2003-2006: Colombias præsident Alvaro Uribe tvinger de paramilitære grupper til at stoppe kampene.
- 2008: Seks danskere bliver dømt for terrorstøtte. De har solgt en t-shirt med FARC´s logo på Amazon. Det sætter gang i nogle diskussioner herhjemme om, hvorvidt FARC bør bliver set som en terrorgruppe eller en frihedsbevægelse.
- 2010: Juan Manuel Santos bliver valgt som Colombias præsident. Han mødes hemmeligt med FARC for at forhandle om fred
- 2012: Præsidenten og FARC offentliggør, at fredsforhandlingerne igen er i gang
- 2016:
26. september: En fredsaftale mellem regeringen og FARC underskrives
2. oktober: Der er folkeafstemning om fredsaftalen. Resultatet bliver et nej. Der er tæt løb. 50,2 % stemmer nej. De fleste nej-sigere er især utilfredse med, at FARC-medlemmerne slipper for straf.
12. november: En ny og revideret fredsaftale bliver offentliggjort
24. november: Fredsaftalen vedtages enstemmigt i kongressen. Cirka 7.000 FARC soldater afleverer deres våben til FN og forlader deres hovedsæde i Amazonas.
- 2018: FARC bliver valgt ind i parlamentet med nogle få mandater
- 2018: Ivan Donque vælges som præsident. Han er kendt for at være skeptisk over for fredsaften. Han mener ikke, at den colombianske befolkning er klar til at tilgive FARC´s medlemmer for de mange mord og kidnapninger, der har fundet sted under borgerkrigen. Han vil ændre i aftalen, så ofrene i krigen kommer mere i fokus.
