Foto: Louis Gustav Binger

Mossi-rigerne

Sidst ændret
03.12.2021

Et af de største folk i Burkina Faso er mossi-folket. De slog sig ned i Burkina Faso for snart 1000 år siden. Her grundlagde de deres kongeriger.

Vi ved ikke så meget om den tidlige historie i Burkina Faso. Vi ved, at der har boet folk i flere tusind år. Arkæologer kan nemlig finde ting i jorden, som blev lavet dengang. De har for eksempel fundet spydspidser af jern og vaser af ler.

Senere kom mossi-folket til området. Mossi var grupper af folk, der kom sydfra. Deres ledere var konger og bestemte over hver deres kongerige. Nogle af de mest kendte kongeriger var Ouagadougou og Yatenga. Mossi-folket havde stor succes. Lidt efter lidt bestemte de over hele det område, som i dag er Burkina Faso.

Prinsesse Yennenga

Ofte ved vi meget lidt om, hvad der skete i rigtig gamle dage. Dengang blev der nemlig ikke skrevet noget ned. Historier blev fortalt fra mund til mund. Først senere skrev man fortællingerne ned. En af de gamle fortællinger i Burkina Faso er legenden om Prinsesse Yennenga. Den forklarer, hvordan Mossi-rigerne blev til.

Læs legenden om prinsesse Yannenga