Lobiernes skikke

Lobi-folket består af flere forskellige etniske grupper. De bor i området, hvor Ghana, Burkina Faso og Elfenbenskysten grænser op til hinanden. Omkring 7 % af befolkningen i Burkina Faso er lobier. Djumansis familie tilhører gruppen Dagara.

Ordet lobi betyder egentlig skovens børn. På det lokale sprog lobiri betyder lou - skov og bi - børn. De første lobier boede i skovområdet tæt ved floden Mouhoun (Black Volta), som løber langs grænsen mellem Ghana og Burkina Faso.

Djumansis familie fortæller om lobiernes særlige kultur

Husene

Hvert hus i en landsby ligger for sig selv og er bygget som et forsvarsværk. Taget er fladt og døren er lille. Rummene er meget mørke. Der er stiger både indvendigt og udvendigt til at komme op på taget. Før i tiden blev taget brugt som udkigspost. I dag bliver det brugt som soveplads, hvis det ikke regner.

Fetich

Lobierne er animister. De tror, at naturen er levende og befolket af ånder. Det er blandt andet forfædrenes ånder, som lever videre. Alle familier har en eller flere feticher i deres huse. Det er figurer, som beskytter familien og forbinder folk med deres forfædre. En landsby har en person, der har evnen til at fortolke åndernes budskaber.

Livet efter døden

Lobierne tror på et liv efter døden. De forestiller sig, at man lever videre i den næste verden – åndernes verden. Derfor stiller lobi-familier hver dag mad og drikke frem på gravstederne. Gravene placeres tæt på husene og ikke på en fælles kirkegård. Gravstedet her er til Djumansis bedstemor.  

Begravelser

Begravelsen er en vigtig ceremoni. Familien samles og beslutter, hvem der skal tage sig af de efterladte. Den døde skal begraves sammen med de ting, som viser, hvem de var i livet. Det kan være redskaber for en bonde eller våben for en jæger. Der spises god mad, og der festes og danses. Hvis en far eller mor dør, skal fetichfigurerne gives videre i familien.

 Fotos: William Vest-Lillesøe