Foto: Poul Goldman

Et nyt demokrati

Sidst ændret
02.07.2020

Burkina Faso fik demokrati i 1960. Det har vi også i Danmark. Men demokrati er ikke altid let.

Burkina Faso blev et selvstændigt land i 1960. Frankrig skulle ikke længere bestemme over dem. Det blev også besluttet, at landet skulle være et demokrati.

Demokrati betyder folkestyre. Det vil sige, at det er folket, der bestemmer. De skal selv vælge deres ledere. Sådan gik det dog ikke i Burkina Faso. Når der var valg, blev der tit snydt med stemmerne. Mange gange har militæret også taget magten. Så var det militæret, der bestemte. Det kalder man for et militærkup.

I Danmark har vi også demokrati. Det har vi haft, siden Grundloven blev skrevet i 1849. Derfor fejrer vi Grundlovsdag den 5. juni.

Har I demokrati på skolen?

I et demokrati har alle ret til at sige deres mening og være med til at bestemme. På skolen har I sikkert et elevråd. Her får eleverne mulighed for at sige deres mening. Måske har I prøvet at stemme om, hvem der skal sidde i elevrådet? Elevrådet er en del af skolens demokrati.