Piratfisk

Sidst ændret
16.01.2022
Indholds elementer
Billede
Image
sdfsd
Billede kredit
Foto: Zoosnow
Titel
Fakta om piratfisk
Tekst afsnit
  • Levested: I Amazonas floden
  • Type: Fisk
  • Føde: Døde dyr, fisk, insekter og planter
  • Alder: 7 til 10 år
  • Størrelse: Op til 60 centimeter
  • Vægt: 1 til 3 kilo
  • Sjove fakta: Rygtet om, at piratfisken er en farlig menneskedræber, stammer fra den amerikanske præsident, Theodore Roosevelt. Han så nemlig en flok sultne piratfisk spise en gammel syg ko i Brasilien.
Tekst afsnit

Der findes op mod 60 forskellige arter af piratfisk. De holder til i det sydamerikanske ferskvand. Normalt svømmer de i stimer af 30 fisk. Nogle gange kan flokken være helt op til 1.000 fisk. Du kan kende piratfisken på dens meget skarpe og spidse tænder.

Især den røde piratfisk er kendt som en livsfarlig fisk, der dræber mennesker. Men det er bare en myte. Piratfisken spiser ikke mennesker. Hvis piratfisk er sultne og ikke kan finde noget at spise, kan de finde på at spise en anden piratfisk. Og nogle gange endda deres egen unge.

Normalt er piratfisk fredelige dyr. De virker lidt ligesom flodens skraldespand. De spiser nemlig for det meste de døde dyr og mindre fisk i floden. De spiser også de nødder og frugter, der falder ned i floden.

Piratfisk svømmer i flok. Så er de ikke så let et bytte for de større fisk. Når der er mange piratfisk samlet, kan de forvirre de større rovfisk. Så er det ikke nemt at udse sig et bytte. Når de svømmer i flok, er det også nemmere for piratfisken at jage de mindre fisk. Det foregår ved, at et par fisk fra flokken svømmer ud og leder efter et bytte. Når de har fundet mad, ’kalder’ de på resten af flokken. Så svømmer fiskene på skift hen og tager en bid af byttet. På den måde får hele flokken noget at spise. Piratfisk lægger æg, som klækkes efter 3 til 8 dage. Efter få dage kan de klare sig selv.

Video
Video credit
Video: Den Blå Planet