Lama

Sidst ændret
16.01.2022
Indholds elementer
Billede
Image
lama
Billede kredit
Foto: Mike Kollöffel
Titel
Fakta om lamaen
Tekst afsnit
  • Levested: Andesbjergene i Sydamerika
  • Type: Pattedyr
  • Føde: Græsser, blade, lav og svampe
  • Levealder: 15 – 20 år
  • Størrelse: Skulderhøjde er 1 – 1,25 meter.
  • Vægt: 130 - 150 kilo
  • Antal: 3 millioner i Andesbjergene
  • Sjove fakta: Når lamaen er bange eller føler sig truet, spytter den. Den kan spytte 10 – 15 meter.
Tekst afsnit

Lamaen er i dag husdyr for folk i Andesbjergene. De bliver brugt til transport, og deres uld bliver brugt til at væve af. En familie kan også have en lama som kæledyr.

Alle husdyr stammer fra en art, der har levet vildt. Lamaen stammer fra guanacoen. En anden art, som er i slægt med lamaen, er vicunjaen. De to arter lever stadig vildt på stepperne i Sydamerika. Lamaen blev tæmmet for lang tid siden. For eksempel brugte inkaerne lamaer som offerdyr og senere som trækdyr.

Lamaen er et kameldyr – bare uden pukkel. Den har en lang hals og lange ører. Pelsen kan være sort, hvid og brun. De kan godt have flere farver og mønstre i pelsen. En lama er drægtig i 11 – 12 måneder. Den føder næsten altid kun 1 unge. Tvillinger er sjældne. Lamaen er kønsmoden, når den er 2 år. Lamaer er flokdyr.

Er der forskel på lama og alpaka?
Dyrene ligner hinanden meget. Men der er forskelle. Begge dyr stammer fra guanacoen. Alpakaer blev tæmmet på grund af deres uld. Den er mere fin end lamauld. Alpakaen er mindre og har mere pels på hovedet. Ørerne er også forskellige.

Video
Video credit
Video: Givskud Zoo