Folk og sprog i Kenya

Sidst ændret
09.03.2024
Indholds elementer
Tekst afsnit

I Kenya lever der mere end 40 forskellige folk. De største hedder kikuyu og luhya.  De næststørste hedder kalenjin, luo og kamba. I LæseRaketten kan du også læse om mijikenda, masai og turkana.  

Kenyas to officielle sprog er swahili og engelsk. I mange af Kenyas nabolande taler folk også swahili. I skolerne i Kenya foregår undervisningen på engelsk og swahili. På swahili spiller høflighed en vigtig rolle. Hvordan man siger “hej” afhænger nemlig af, om man taler til en jævnaldrende, ældre eller et menneske med en særlig autoritet.

Til en jævnaldrende kan man sige “mambo”, ellers siger man “jambo”. Men hvis den man siger hej til er en autoritet siger man “shikamoo” for at vise ydmyghed og respekt. 

Der er mere end 60 forskellige sprog i Kenya. Hvert folk har deres eget sprog. Nogle folk er opdelt i forskellige grupper, som kaldes klaner. Nogle klaner har også deres eget sprog. 

Nogle af de store sprog, kalder man bantusprog. De minder om hinanden. Kikuyu og kamba er bantusprog. En anden gruppe af sprog hedder nilotiske sprog. Det er for eksempel kalenjin, masai og turkana. Nilotiske sprog blev talt af folk, som levede ved floden, Nilen.

I LæseRaketten møder vi børn, som er kikuyu, kamba, masai, turkana og mijikenda. 

Billede
Image
Racheal-Mwaura-and-her-grandmother-clears-the-garden-in-Ruai-,-Nairobi-,-Kenya.-Victor-Wahome.-Oxfam-825x520px.jpg
Billede kredit
Rachael og hendes bedstemor rydder op i haven. Foto: Victor Wahome.
Titel
Kikuyu
Tekst afsnit

Kikuyu-folket er det største folk i Kenya. Mange af dem bor i hovedstaden Nairobi og ellers mod syd og midt i landet. Kenyas første præsident var kikuyu. Og kikuyu-folket har stor politisk magt i landet. De har levet af at dyrke kaffe og te.

Alder er vigtig for kikuyu-folket. Ældre mennesker er respekterede og har stor magt i samfundet.

I LæseRaketten kan du læse om Rachael og hendes familie, der er kikuyu.

Billede
Image
Gift-Mwema-reads-a-book-while-sat-on-a-couch-while-his-mother-does-bead-work-in-Kawangware,-Nairobi,-Kenya.-Victor-Wahome-825x520px.jpg
Billede kredit
Gift og hans mor sidder i stuen. Foto: Victor Wahome.
Titel
Kamba
Tekst afsnit

Kamba-folket tilhører en stor gruppe, som hedder bantu. De bor i den østlige del af Kenya.

Kamba-folket var tidligere kendt for handel. De solgte og købte elfenben, perler, honning og lægemidler lavet af urter. De er også kendt for at lave træfigurer og udsmykning. 

Drengen Gift er kamba. Du kan læse mere om ham og hans familie i LæseRaketten.

Billede
Image
brian_kilifi_hansbach_oxfam-142.jpg-825x520px.jpg
Billede kredit
Brians familie er mijikenda. Foto: Hans Bach.
Titel
Mijikenda
Tekst afsnit

Mijikenda-folket bor langs Kenyas kyst. De taler forskellige bantusprog og er opdelt i ni grupper. De ni grupper har forskellige kulturer og traditioner.

Traditionelt boede de i forskellige landsbyer, som kaldes ”kaya”. De fleste lever af landbrug. Især dyrker de kokospalmer, bønner og sødekartofler.

Læs om Brian og Gloria i LæseRaketten. De tilhører hver sit mijikenda-folk. 
 

Tekst afsnit

Du kan også læse om Gladys og Maximilla i LæseRaketten. De tilhører folkene masai og turkana. Det er nomadefolk, som har flyttet fra sted til sted med deres dyr.