Atitlán-søen

Sidst ændret
08.01.2025
Indholds elementer
Billede
Image
Andreina_SantiagoAtitlán_Guatemala_foto_HansBach-975_825x520px.jpg
Billede kredit
Andreina og hendes forældre på søen. Foto: Hans Bach.
Tekst afsnit

Atitlán-søen er den dybeste sø i Mellemamerika. På sproget maya-kacqchikel betyder atitlán ”hvor regnbuen får sin farve”. Den er kendt som en af verdens smukkeste søer. 

Ifølge geologer var der for 150.000 år siden intet vand i søen. Stedet var dækket af jord. Men dybt inde i jorden var der en luftlomme, som var fyldt med lava. Lavaen var kommet fra de aktive vulkaner, som er rundt om søen.

For 84.000 år siden gik en af vulkanerne, Chocoyos Batholith, i udbrud. Over 250 km2 blev dækket af lava, aske og sand. Udbruddet var så voldsomt, at lavaen fra luftlommen forsvandt op gennem vulkanen.

Jorden over det store hulrum blev for tung, fordi lavaen var forsvundet. Hulen brød sammen, og der kom en 18 km bred kløft. Gennem tiden blev kløften fyldt op med regnvand. Og sådan blev Atitlan-søen til.

Tekst afsnit

Atitlán-søen ligger 1.562 meter over havets overflade. Den er 130 km2 og 300 meter dyb. De tre vulkaner ved søen er alle over 3.000 meter høje. Søen er ikke forbundet med havet, men to floder løber ud i søen.

Titel
En maya-myte om søen
Tekst afsnit

Ifølge gamle maya-fortællinger, blev verden skabt i Atitlán-søen. Det skete for 5.000 år siden. En dag blev verden dækket af vand. Guderne satte tre store bjerge i vandet. De tre bjerge var en vugge. Guderne skød lyn mod vuggen. Lynene gav nyt liv. Maya-folkenes verden var skabt.

Maya-folk har en helt præcis dato for verdens skabelse. Det skete d. 13. august år 3.214 før vores tidsregning. Ifølge myten er det vand, som dengang dækkede verden, det samme vand, som er i Atitlan-søen i dag.

Titel
Den Lille Prins
Tekst afsnit

Ved Atitlan-søens bred ligger ”Cerro de Oro.” Det betyder guldbjerget. Andreina fra LæseRaketten synes, at Tz’utujil-folkets hatte ligner det bjerg. 

Forfatteren til Den Lille Prins var i 1938 på vej til Sydamerika fra Guatemala med fly. Men flyet styrtede ned efter 10 mil og landede i La Antigua i Guatemala. Efter lang tid på hospitalet fik han det bedre. Han valgte han at blive og rejse rundt i Guatemala. 

Efter sigende fik forfatteren inspiration til at skrive Den Lille Prins på sin rejse rundt i landet. I bogen tegnede han en slange, der har spist en elefant. Den ligner meget bjerget Cerro de Oro.