Andreina

Sidst ændret
06.01.2025
Indholds elementer
Billede
Image
Andreina_SantiagoAtitlán_Guatemala_foto_HansBach-409.jpg-825x520px.jpg
Billede kredit
Foto: Hans Bach
Tekst afsnit

Andreina er 12 år og bor sammen med sin familie i byen Santiago Atitlán. Byen kaldes også ”stedet med alle fuglene.” Derfor er mange ting og tøj udsmykket med fugle. Byen ligger ved Atitlán-søens bred.

Atitlán-søen er den dybeste sø i Mellemamerika. Der ligger tre store vulkaner rundt om søen og en masse bjerge. Der findes mange historier og myter om søen, som folk fortæller til deres børn.

Familien er en del af tzutuhil-folket. Det er et af Guatemalas oprindelige maya-folk. Derfor taler de tzutuhil derhjemme. Hendes far har ikke gået i skole og taler kun tzutuhil. Hendes mor har gået i skole indtil 6. klasse og taler også lidt spansk.

Familien har en mark ved foden af vulkanen San Pedro. De kommer lettest derhen i båd. Hendes far og brødre dyrker tomater. De skal helst kunne sælge et pund tomater for 5 Q for at tjene lidt penge på dem. Lige nu er tomatpriserne lave, og de kan kun få 2-3 Q for et pund. Derfor har familien kun råd til mad og intet andet.

Andreina håber det ændrer sig, så de får råd til, at hun kan fortsætte i skole efter 6. klasse. Fra 7. klasse skal man betale. Andreina kan godt lide de fleste fag i skolen. Især tzutihil, matematik og faget ”produktion og kreativitet,” hvor de besøger træbørnehaven. Her lærer de at så frø og passe træer. De gør det for at passe på jorden og vandet i naturen.

Andreina kan godt lide at gå med sin tante i kirke hver søndag. Det er et særligt tidspunkt på ugen, hvor hun har sin tante helt for sig selv, og hvor de bare er de to.

Video
Video credit
Video: Hans Bach.