Foto: verdensmaal.org

Verdenstimen

FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er vores fælles plan for verden. Målene skal frem mod 2030 sikre en bæredygtig udvikling for alle mennesker, alle steder i verden.

Der er snart kun 8 år til vi skal være i mål. Alle skal være med til at gøre noget for at hjælpe udviklingen på vej. Derfor har FN erklæret dette årti for handlingernes tiår for at få gang i den bæredygtige udvikling globalt, lokalt og på et individuelt plan.

Med Verdenstimen i Danmark arbejder elever på folkeskoler og i ungdomsuddannelser over hele landet med de mange løsninger på klodens udfordringer, som verdensmålene rummer. Materialerne kan dog bruges hele året.

Verdenstimen Live

Verdenstimen Live finder sted i oktober og fejres Københavns Rådhus. Du se eller gense video fra Verdenstimen Live 2021 her.

Under Verdenstimen Live 2021 kan du finde videoer fra nogle af de organisationer, som står bag Verdenstimen. I videoerne præsentere de forskellige undervisningsmaterialer, som tager udgangspunkt i verdensmålene. Her finder du også forskellige øvelser, som knytter sig til verdensmålene. På siden kan du også gense Verdenstimen Live 2020.

Gratis materialer på verdensmaal.org

Verdenstimen er en del af den globale kampagne The World’s Largest Lesson, hvor børn og unge fra hele verden lærer om verdensmålene. I Danmark bidrager Oxfam IBIS sammen med cirka 40 andre undervisnings- og udviklingsorganisationer med gratis undervisningsmaterialer, workshops, spil og lege m.m. Find årets nye materialer om kloden og verdensmålene målrettet alle fag og klassetrin for folkeskoler og ungdomsuddannelser på verdensmaal.org

Oxfam IBIS´ undervisningsmateriale om Verdensmålene finder du her på siden.

Alle skal lære om Verdensmålene

Verdens lande har forpligtet sig på verdensmålene og de 169 delmål, der ligger bag – inklusiv Danmark. Delmål 4.7 lyder: "Inden 2030 skal vi sikre, at alle elever og studerende opnår den viden og de evner, de behøver for at støtte op om en bæredygtig udvikling." Derfor spiller skoler og lærere en vigtig rolle: Det er de yngre generationer, der i fremtiden skal holde politikere og ledere op på, hvad de har lovet. Og det er nutidens børn og unge, der kommer til at udvikle og arbejde med vigtige løsninger på klodens udfordringer. De kan blive den generation, der ændrer verden.