Koloniherrernes tid
Muhammad Ali var egyptisk vicekonge i det store Osmannerrige. Maleri: Auguste Couder
For 200 år siden fandtes der stadig ikke et land, som hed Sudan. På det tidspunkt var de nubiske riger forsvundet. De var blevet erstattet af en masse små kongedømmer og sheikdømmer.
Sheikerne lå ofte i splid med hinanden. Det udnyttede Egyptens leder, Muhammad Ali. Han så sit snit til at erobre hele området i 1820.
I de næste 60 år var det Egypten, som bestemte. Sudan var en koloni. Folk i Sudan måtte betale skatter til Egypten. Mange blev taget som slaver til den egyptiske hær.
I begyndelsen gik det område, som i dag hedder Sydsudan, fri. Det var svært for soldaterne at komme frem gennem sumpene. De blev ramt af sygdomme, og mange lokale folk gjorde modstand. Lidt efter lidt blev Sudan og Sydsudan dog samlet til ét stort land.
Oprør
Hvad betyder Sudan?
Sudan har sit navn fra gammelt arabisk. Det kan oversættes til ”de sorte folks land”. Oprindeligt blev navnet brugt om hele området syd for Sahara, hvor folks hud er mørkere end i det nordlige Afrika.
I 1882 startede et oprør i Sudan. Det blev anført af en religiøs leder, som kaldte sig selv Mahdi. Oprørerne tog magten og bortviste de udenlandske ledere.
De nye ledere var dog selv meget hårde. De havde strenge religiøse love, og slaveriet fortsatte.
Det varede ikke længe, før koloniherrerne kom tilbage. Denne gang var det både Egypten og England. Slaveriet blev afskaffet, men de to lande fortsatte med at bestemte over Sudan indtil 1956.
