Perler og mønstre

Sidst ændret
07.03.2024
Indholds elementer
Tekst afsnit

Masai-folket og turkana-folket laver mange smykker af perler i forskellige mønstre og farver. Kvinder og piger har både kranse om halsen, armbånd og øreringe. Mændene har ofte armbånd på. Perlerne er ikke kun til pynt. De fortæller noget om den person, der har dem på. 

Nederst på siden kan du finde vejledninger til at lave to slags halskæder.

Billede
Image
Icivilen går i 7. klasse på Maximillas skole. De lærer om turkana-folkets traditioner og danse på skolen.
Billede kredit
Icivilen lærer om turkana-folkets traditioner på skolen. Foto: Hans Bach.
Titel
Turkana-folkets perler
Tekst afsnit

Hos turkana-folket får mange piger en lille perlekæde, når de bliver femten år.

Når hun senere bliver gift, giver manden nogle særlige perlekæder til sin brud, som viser, at hun nu er gift.

Mange kvinder i Turkana har deres perlekæder på både om dagen og om natten.

De sover med dem på. De bruger enten tørklæder under perlerne eller smører sig med fedt fra dyr, så perlerne ikke kradser. 

Før i tiden var perler lavet af mineraler, ler, porcelænssnegle og træ.

Da europæerne kom til Kenya i 1800-tallet, bragte de glas med sig, som man kunne lave perler af.

Med glasperlerne kunne man lave mindre og mere præcise mønstre. I dag laver man også perler af plastik.

Billede
Image
masai_gladys_kajiado_hansbach_oxfam-171.-825x520px.jpg
Billede kredit
Masaiernes traditionelle påklædning. Foto: Hans Bach.
Titel
Masai-folkets perler
Tekst afsnit

For masai-folket er smykkerne et symbol for rigdom, skønhed, styrke, alder og den rolle man har i landsbyen.

Masai-folket giver perler og smykker til hinanden for at vise respekt og sige tak. Brudepar bærer mørkeblå perler. Mørkeblå er et symbol på kompromis og samarbejde, når man er gift.

Perler bliver også brugt som gaver på særlige dage og som en del af ritualer.

Ifølge masai-folket har alle farver en bestemt betydning. Derfor er deres mønstre ofte i bestemte farver. For eksempel har unge mænd en rød traditionel påklædning (shuka) på til særlige begivenheder. Rød er et symbol for mod og kraft.

Gladys fra LæseRaketten er masai. Om søndagen går hele familien i kirke. Hendes mor tager masai-halskæden på, som hun selv har lavet. Og de synger gospelsange og hører om gud.

Billede
Image
masai_armbånd_gladys_kajiado_hansbach_oxfam-170_825x520px.jpg
Billede kredit
Masai armbånd. Foto: Hans Bach.
Titel
Farvernes symbolik 
Tekst afsnit

Hvid: velsignelse, fred og sundhed.
Rød: mod, sammenhold og blod. Også folkets identitet og særlige kendetegn.
Sort: Gud (Ekai).
Blå: himlen og regn. 
Orange og gul: sol og gæstfrihed.
Grøn: helbred og jord.

Titel
Lav dine egne halskæder
Tekst afsnit

Her kan du finde vejledninger til to slags halskæder. Du kan lave en masai-halskæde med dine egne perler lavet af farvet papir og snor. Du kan også lave en halskæde med flotte mønstre med en paptallerken og tuscher.

Print vejledningerne og lad dig inspirere af masai- og turkana-smykkerne. Du kan også bruge farvernes symbolik i din halskæde.