Historien om Cumbia – Colombias nationaldans
Cumbia er Colombias nationaldans. Alle i Colombia ved, hvordan man danser Cumbia.
Cumbia-dansen blev opfundet af slaverne under Colombias kolonitid. Om aftenen, når slaverne var færdige med at arbejde, gjorde de grin med de spanske koloniherrer. De imiterede spaniernes dans, flamenco. Flamenco-danserne var kvinder i store, brede kjoler. De svingede med skørterne. De havde et lys i hånden og næserne i sky. Flamenco er en dramatisk dans. Slaverne syntes, at kvinderne så fornemme og snobbede ud - og efterlignede dem med endnu større kjoler og næserne endnu mere i sky. I stedet for et lys bar de brændende pengesedler for at vise koloniherrernes rigdom.
En fejring af forskellighed
I dag ses Cumbia, som en fejring af befolkningens forskellighed.
Afrikanernes tilstedeværelse kan ses i dansen. Man svinger med hofterne og skuldrene, som det gøres i traditionel, afrikansk dans. De oprindelige folks musikinstrumenter kan også høres i musikken.
Kvinderne har meget store, flæsede nederdele på. De må ikke løfte fødderne, når de danser. De skal sørge for at glide hen ad gulvet i stedet for at trampe. Det ser mere elegant ud.