LæseRakettens forfattere og tegnere 2015
Forfatterne
Sally Altschuler er trods fornavnet en mand, som er født i 1953. Han skriver for stort set alle aldergrupper og har udgivet omkring 40 bøger. Han arbejder også med dramatik og digitale medier. Udviklingslandene har hans særlige interesse, og han har arbejdet med flere litteraturprojekter i Nepal og i øjeblikket med et 10-årigt projekt i Vietnam. Og så har han et dykkercertifikat ...
Iselin C.Hermann har bl.a. skrevet børnebøgerne "Kongen af Sydspanien", "Fadul og hele fadæsen", "Arveslynglen" og "Mundgodt, Snurrepenót og hele redeligheden". Derudover har hun skrevet en række romaner for voksne bl.a "Prioritaire", "Træer sår sig selv" og "Domino". Hendes bøger er udkommet på over tyve sprog.
Camilla Wandahl og Jonas Nødvig Jørgensen har skrevet Tigerhelten sammen. Camilla Wandahl (f. 1986) er forfatter til mere end tyve bøger for børn og unge, blandt andet serierne Veninder for altid og Søstre på De Syv Have. Hun er uddannet folkeskolelærer, men lever af at skrive bøger og holde foredrag.
Jonas Nødvig Jørgensen (f. 1986) er pædagog. Han har skrevet Tigerhelten sammen med Camilla Wandahl. De fandt på historien om Tigerhelten, fordi de gerne ville lave en sej og eventyrlig historie, hvor et dyr spillede en stor rolle, for de kan nemlig begge to rigtig godt lide dyr.
Jørn Bie er født 1939 i København. Han begyndte at skrive artikler til danske aviser i 1977 om overgrebene på mayabefolkningen i Guatemala. Han har skrevet flere novellesamlinger og en børnebog om mayakulturen. Han illustrerer bøger for andre forfattere. Jørn Bie er billedkunstner, har udstillet i mange lande og lavet vægmalerier i Danmark. Jørns hjemmeside er: jorn-bie.dk
Line Kyed Knudsen debuterede i 2003 med fantasyserien "Pigerne fra Nordsletten". Siden da har hun skrevet over 40 bøger for børn og unge. Bl.a. Stella-bøgerne, Hjemsøgt-serien, K for Klara og krimiserien `2620´. I dag lever Line Kyed Knudsen af sit forfatterskab.
Cecilie Eken er født i 1970 og fik sin første bog udgivet som 23-årig. Siden har hun skrevet omtrent tyve bøger og har blandt andet har modtaget Kulturministeriets børnebogspris to gange. Som regel indeholder hendes historier fantastiske elementer i en eller anden grad og hun elsker spænding og action. Samtidig er hun meget optaget af forholdet mellem mennesker. Læs mere på hendes hjemmeside www.cecilieeken.dk
Tegnerne
Tove Krebs Lange er uddannet i trykgrafik i Bruxelles og som tegner på Skolen for Brugskunst i København. Hun har sin egen tegnestue. Tove arbejder primært med at illustre billed- og skolebøger, bogforsider og plakater, men skriver også selv tekster til billedbøger.
Michael Pedersen (1978) er uddannet på Designskolen i Kolding. Han har arbejdet professionelt med illustration siden 2005.
Charlotte Clantes produktion gennem 40 år som illustrator spænder vidt, men altid med hovedvægten på det naturalistiske. Hendes arbejdsområder ligger mest inden for skolebøger og børnebøger med historiske emner. Desuden har hun lavet illustrationer i naturfoldere og på plakater, plancher og andet materiale med naturen som emne, samt udført arbejde for historiske museer.
Jørn Bie er født 1939 i København. Han begyndte at skrive artikler til danske aviser i 1977 om overgrebene på mayabefolkningen i Guatemala. Han har skrevet flere novellesamlinger og en børnebog om mayakulturen. Han illustrerer bøger for andre forfattere. Jørn Bie er billedkunstner, har udstillet i mange lande og lavet vægmalerier i Danmark. Jørns hjemmeside er: jorn-bie.dk
Peter Hermann er født i 1974. Han blev uddannet på den amerikanske tegneserieskole The Kubert School og på Designskolen Kolding. Siden 1998 har han arbejdet som freelance tegner. Peter har for nylig illustreret børnebøgerne “Pas på kanin!” af Randi Solvang og “Loven - historien om Moses og de 10 bud” af Kirsten Ahlburg. Peters hjemmeside: www.phermann.com
Tea Bendix er forfatter, illustrator og grafisk designer. Hun er uddannet på Designskolen i Kolding og Danmarks Designskole i1996 og Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2001. Siden 1998 har hun haft egen tegnestue og har arbejdet med billedbøger, børnelitteratur, børneradio og børneteater. Se mere på: www.teabendix.dk