Verdensmål 4: Skole i Ghana

Sidst ændret
31.03.2023
Indholds elementer
Billede
Image
Verdensmål 4
Billede kredit
Verdensmål 4 om god skole til alle.
Tekst afsnit

Verdensmål 4 handler om at sikre, at alle børn i verden får undervisning af god kvalitet. I dag er der mange flere børn, der kommer i skole end for 30 år siden. Langt flere børn starter i skole, og antallet af børn, der dropper ud, er halveret. Men vi er stadig ikke i mål. Efter corona-nedlukninger hvor børn har været ude af skolerne, går det den forkerte vej. Det er langt fra alle børn, der kommer tilbage. I dag går 67 millioner børn ikke i 1.-6. klasse, som de burde.

I Danmark lærer de fleste børn at læse, skrive og regne. Der er gode klasselokaler og uddannede lærere. Men selv i Danmark er det ikke alle, der gør grundskolen færdig. For dem kan det være sværere at få et arbejde senere i livet.

Billede
Image
Happys skole
Billede kredit
Happys lærer hedder frøken Arimiyaw. Foto: Hans Bach
Titel
Ghana mangler lærere, og der er langt mellem skolerne
Tekst afsnit

Også i Ghana kommer flere børn i skole end før. Men i det nordlige Ghana kommer 1 ud af 3 børn stadig ikke i skole. Der er stor forskel på hvor gode skolerne er. Og nogle steder ligger skolen stadig langt fra børnenes hjem. Så kommer børnene ikke hver dag.

Der er stor mangel på lærere. Flere tusind lærere siger op hvert år. De vil ikke undervise i klasser med for mange elever i hver - på skoler, hvor der hverken er toiletter eller vand. Det er også et problem, at lærerne ikke altid taler samme sprog som eleverne i de små klasser. I Ghana er der mere end 70 lokale sprog. Og nyuddannede lærere bliver sendt ud på landet for at arbejde de første år. Det er ofte langt fra, hvor de selve er vokset op. Derfor kan de ikke samme sprog som børnene.

På Happys skole er der fem lærere. De store elever har ofte timer uden en lærer. Og der er én kvindelig lærer, frøken Arimiyaw. Hun har undervist på skolen i tre år. Hun er flyttet dertil fra hovedstaden Accra, som ligger 550 km væk.

Kvindelige lærere underviser kun, så længe de ikke er gift. Det er traditionen. Og det er svært at få passet sine børn. Derfor arbejder gifte kvinder på landet sjældent som lærer.

Verdensmål 4 skal give alle børn adgang til en uddannelse af god kvalitet, så de kan deltage aktivt i deres samfund og selv bestemme over deres fremtid.