Verdensmål 1: Fattigdom i Ghana

Sidst ændret
17.03.2023
Indholds elementer
Billede
Image
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
Billede kredit
Verdensmål 1 om at mindske fattigdom.
Tekst afsnit

Verdensmål 1 handler om, at ingen mennesker skal leve i ekstrem fattigdom i 2030. Ekstrem fattigdom betyder, at man lever for 15 kroner om dagen. I hele verden lever cirka 650 millioner mennesker stadig for mindre end 15 kroner om dagen. Mange mangler mad, rent drikkevand, bad og toiletter. 

Familier, der lever under fattigdomsgrænsen, må ofte tage nogle svære valg. Der er nemlig ikke altid råd til både mad, skole og lægebesøg. Det betyder, at nogle børn i perioder ikke kan gå i skole, fordi de skal hjælpe med at arbejde og tjene penge.

I Danmark kan man tale om relativ fattigdom. Det er, når man tjener så lidt, at man ikke kan leve et værdigt liv i Danmark. Cirka 56.000 børn i Danmark lever i familier, der er relativt fattige.

Billede
Image
Ezekiel på floden
Billede kredit
Ezekiel fisker med sin far og bror. Foto: Hans Bach
Titel
I Ghana er fattigdommen størst i nord
Tekst afsnit

I Ghana er det gået hurtigt fremad de seneste 30 år. I 1991 levede cirka halvdelen af befolkningen i Ghana i fattigdom - i dag er det 1 ud af 9.

Men uligheden i landet er stor. I det nordlige Ghana lever cirka halvdelen af befolkningen stadig i fattigdom. Her har 1 ud af 4 familier ikke adgang til strøm. Langt de fleste er bønder, men på grund af tørke og ændringer i vejret, er der ikke altid nok mad og vand. Nogle børn må droppe ud af skolen eller gå et år om, fordi de skal arbejde.

I LæseRaketten kan du møde Ezekiel på 8 år. Han må i perioder fiske med sin far i stedet for at gå i skole. Så kan familien sælge fiskene og tjene penge til børnenes skolegang. I Ghana skal man nemlig købe skoleuniform og skolebøger. Også Bilengban og Happys familier lever uden vand og strøm i deres hjem.

Verdensmål 1 skal give alle mennesker mulighed for at leve et værdigt liv.