Trommer og dans
Dagomba-folkets trommer fortæller historier. Dagomba’ernes historier.
Historiefortællerne kaldes grioter. De har en vigtige rolle, fordi de deler dagomba-folkets historie. De hjælper ofte høvdinge med store beslutninger, fordi de kender historierne ud og ind. En vending blandt dagomba’er er: at kende fortiden, lader os forudsige fremtiden.
Trommerne har navne, særlige danse og historier, som de fortæller. En af trommerne er en ”lunga”. Den har mange forskellige toner. Man ændrer tonen ved at klemme om trommen. Og så slår man på den med en trommestik. Der er også en ”gungon”-tromme. Den er større og har en dybere lyd. Man slår med én trommestik og én hånd. Den lyder forskelligt, hvis man slår på kanten eller midt på trommen.
En dans der oftes bliver danset til store fester er “baamaya.” Det betyder ”floden eller dalen er våd.” Dansen stammer fra starten af 1800-tallet. Der havde været en lang tørke, hvor dyr og planter døde.
Man troede at guderne havde holdt regnen tilbage. Sandsigere foreslog, at mænd skulle danse i kjoler og takke guderne. Det skulle de, fordi man troede på, at kvinders bønner blev hørt og besvaret hurtigere end mænds. Derfor danser man stadig i dag baamaya som i videoen her
