Den vestafrikanske krokodille

Krokodiller har været gode til at tilpasse sig. Der har eksisteret krokodiller i mere end 90 millioner år. Og de har næsten ikke ændret udseende eller levevis. De lever i floder og søer – helst med planter langs bredden, som giver skygge. Krokodiller er gode til at kamuflere sig. Deres farver er svære at se i vandet og på flodbredden. Krokodiller er koldblodede. De skal have varme fra vand og sol for at være aktive.

Krokodillen er et farligt og hurtigt rovdyr. Når den er på jagt, ligger den under vandet. Her kan den vente i flere timer og nogle gange dage. Krokodillens næsebor, øjne og ører sidder på toppen af dens hoved. På den måde kan den trække vejret, selvom hele kroppen er dækket af vand. Krokodiller angriber dyr, som kommer ned for at drikke. De bider sig fast og trækker dyrene ned under vandet. Voksne krokodiller har faktisk ingen naturlige fjender. Deres stærke panser beskytter dem.
Krokodiller er længe om at fordøje deres føde. De spiser ofte kun en gang om ugen. Hvis de får fat i store dyr, kan de vente en hel måned med at spise igen.

Krokodiller passer på deres unger

Når krokodiller har parret sig, graver hunnen en rede til sine æg. Hun laver reden tæt på vandet og lægger omkring 50 æg. Hun dækker æggene med sand, jord og blade. I de næste tre måneder vogter hun over reden. Når æggene er tæt på at klække, kommer der kvækkende lyde fra reden. Lyden tiltrækker hunnen, som kommer og graver ungerne fri. De kravler op på hendes næse og ryg, og hun tager dem ned til vandet.

Krokodiller lever i grupper og passer på hinandens unger. Hvis en krokodille skal finde føde, bliver ungerne tilbage i gruppen. Efter en måned kan ungerne klare sig selv. Men en meget stor del af ungerne bliver spist i det første år. Deres fjender er store fisk, hejrer, øgler og andre voksne krokodiller. Først når de er cirka syv år, er de ikke er i fare for at blive ædt.