Wayuu-folkets traditioner

Sidst ændret
12.01.2021

El encierro – indespærringen

Indespærringen er et overgangsritual, hvor wayuu-pigen bliver til kvinde. Når hun har fået sin første menstruation lukkes hun inde i familiens hus for at rense barndommen væk. Her lærer hun, hvad det vil sige at være kvinde, og hvordan hun skal opføre sig.

For at rense kroppen får pigen kun ganske lidt mad. Håret klippes af. Hun får urter, der får hende til at kaste op, så barndommen kan komme ud af kroppen. Perioden med indespærringen afsluttes med Yonna-dansen.


Foto: Heidi Brehm

Wayuu-folkets håndværk

Wayuu-folket har tradition for at hækle. De hækler tasker og hængekøjer i smukke farver. ”Chinchorros" kaldes hængekøjerne.

De hæklede mønstre fortæller om deres folks historie og deres drømme.Taskerne bruges blandt andet til skoletasker.

Yonna-dansen

Yonna-dansen er wayuu-folkets traditionelle dans. Til lyden af trommer følger en kvindelig danser en mand rundt i en cirkel. Kvinden er dækket af et tæppe, som hun åbner samtidigt med, at hun gør en række bevægelser. Bevægelserne er inspireret af fugle og dyrs bevægelser. Dansen bruges ved specielle lejligheder. Den bruges for eksempel også til at takke for regn.

Video
Video credit
Film: Andreas Beck og Heidi Brehm