Foto: Lotte Ærsøe

Skoledagen i Burkina Faso

Sidst ændret
02.07.2020

Skoledagen i Burkina Faso varer længere end i Danmark. Mange børn må gå langt for at komme i skole.

Mange børn i Burkina Faso må gå langt for at komme til en skole. Det betyder, at deres dag starter tidligt og slutter sent. Ofte må børn gå flere kilometer – der er ikke skolebusser eller forældre til at køre en, sådan som det er i Danmark.

En lang skoledag

I Burkina Faso starter skoledagen kl. 8. Eleverne har timer frem til kl. 12. Mellem 12 og 15 er der en lang pause. Her kan eleverne lave lektier, lege, spise eller tage sig en lur. Der er timer igen fra 15 til 17.

I byerne kan eleverne godt gå hjem i pausen. Men på landet, hvor skolerne tit ligger langt væk, bliver eleverne på skolen i hele pausen.