Flodhest

Sidst ændret
13.01.2021

Fakta om flodhesten

  • Type: Pattedyr
  • Mad: Græs
  • Alder: 40-50 år
  • Størrelse: 1 meter høj, 4 meter lang
  • Vægt: 2500-3000 kg
  • Flodhesten viser, hvor den bor, ved at sprede sin lort med halen.
  • Flodhesten har knivskarpe hjørnetænder. Når den gaber, kan den holde andre hanner på afstand.

Foto: København Zoo

Flodhesten virker rolig. Alligevel kalder man den Afrikas farligste dyr.

Man siger, at flodhesten er Afrikas farligste dyr. Den har kraftige kæber og skarpe tænder. Selvom den er stor og tung, kan den løbe op til 45 km i timen, hvis den føler sig truet.

Flodhesten bruger mest tid i vandet. Her kan der ligge mange flodheste side om side.

Om natten går de på land for at spise græs. En flodhest spiser omring 40 kg græs på en nat.

Flodhestens øjne, ører og næsebor er placeret højt på dens hoved. Den kan trække vejret, høre og se, mens det meste af kroppen er under vand.

Flodhesten løber på bunden af vandet eller hopper med bagbenene. Den er ikke så god til at svømme rigtigt.

Flodhesten er drægtig i 8 måneder. Herefter føder den én unge. Ungen vejer 40-50 kilo. Ungerne fødes under vandet. Ungen dier også hos sin mor under vandet.