Vi bruger uld fra lama og alpaka
I mange generationer har kvinder i Bolivia brugt uld fra lama og alpaka. De bruger mest ulden til at væve med. De væver tæpper, som kaldes frazadas. De bruger tæpperne til alt. Gulvtæpper, puder, forklæder, sengetæpper, sjaler og ponchoer.
De farver ulden og væver i flotte farver. Tit er det med forskellige striber. Men der kan også være fine mønstre i tæpperne. De væver mest på smalle væve. Og når de skal bruge store flader, syr de stykkerne sammen. Oprindelige folk ses ofte med farvestrålende ponchoer og sjaler. Det er en tradition. Og så er tøjet varmt, fordi det er lavet af uld. I Danmark kan man købe garn fra både lama og alpaka.
Her har vi tre forskellige forslag til, hvad I kan lave med uldgarn:
Lav jeres eget mønster og væv små tæpper. I kan for eksempel sætte dem i ramme som et billedtæppe. Eller I kan sy flere stykker sammen til et pudebetræk.
Prøv at hækle en lille pung eller penalhus med det sjove boblemønster.
I kan flette jeres egne snore i fine farver. De kan bruges til håret, til armbånd eller nøgleringe.
Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.