Natur og landskaber

Sidst ændret
08.01.2025
Indholds elementer
Billede
Image
Juan-Carlos_NuevaSantaRosa_Guatemala_foto_HansBach-1844_825x520px.jpg
Billede kredit
Guatemala er dækket af meget skov og regnskov. Foto: Hans Bach.
Tekst afsnit

Guatemala har en meget varieret natur og forskellige slags landskaber. På en rundrejse til landet kan man både opleve den varme og frodige regnskov, store åbne søer, højlandet med bjerge og kølige temperaturer og ældgamle vulkaner. Ved Guatemalas to kystlinjer er der brede, hvide sandstrande. 
Der er to sæsoner i Guatemala: regntid og den tørre tid. Når det er regntid, kan det pludseligt regne meget kraftigt. Det kan føles som at stå under en åben bruser. Men det regner ikke hele dagen lang. 

Billede
Image
SantaCatarinaIxtahuacan_Guatemala_foto_HansBach-1645-(2)_825x520px.jpg
Billede kredit
I Guatemalas højland kan man se bjergtoppene. Foto: Hans Bach.
Titel
Ét land i tre klimazoner
Tekst afsnit

To store bjergkæder deler Guatemala i tre områder: Kysten, højlandet og regnskoven. De tre regioner har forskelligt vejr og klima, og Guatemala ligger derfor i tre klimazoner. 

Kysten
Guatemala har kyst både til Stillehavet og Det Caribiske Hav. Klimaet ved kysten er varmt og tropisk. Der er jorden god til landbrug. Der kan gro afgrøder som sukkerrør og mango.

Højlandet
I højlandet er luften køligere end ved kysten. Om natten kan temperaturen komme ned under frysepunktet. Om dagen når solen skinner, minder klimaet om en dansk sommerdag. Ved de centrale højsletter er jorden frugtbar på grund af de vulkanske jorde. De er fyldt med vigtige næringsstoffer fra lava-asken. 

Regnskov
En stor del af det nordlige Guatemala er dækket af regnskov. Det ligger i lavlandet. I regnskoven er temperaturen høj, og det er fugtigt og regner meget. Der kan leve mange forskellige planter og dyr i regnskoven.

Billede
Image
volcano-acatenango-8564896_1280_pixabay_520x825px.jpg
Billede kredit
Den aktive vulkan Acatenango. Foto: Pixabay.
Titel
Ildringen
Tekst afsnit

Guatemalas landskab bliver formet af 37 vulkaner. De er en del af ’the ring of fire’. Det betyder ildringen. Ildringen er et bælte af aktive vulkaner, som går  i en cirkel hele vejen rundt om Stillehavet. Guatemala ligger i dette bælte. Området består af flere tektoniske plader, der støder mod hinanden. Der er meget seismisk aktivitet i området. Det betyder, at der er risiko for, at vulkanerne kan gå i udbrud. 

Der er både aktive og ikke-aktive vulkaner i Guatemala. Man kan besøge begge slags. Det er en stor turistattraktion. 

Den mest aktive vulkan i Mellemamerika ligger i Guatemala. Den hedder Fuego. Det betyder ild på spansk. Sidste gang den gik i udbrud var i maj 2023. Nogle gange kommer der røg fra vulkanen. 

Video
Video credit
Video: Hans Bach.