I Guatemalas gader findes mange malerier. Malerierne på murerne har ofte et budskab.
Murmalerier er blevet brugt i Guatemala i mange tusind år.
De bruges ofte til at fortælle en historie. De kan også være et politisk opråb. Igennem malerier kan folk vise deres følelser eller meninger.
I billedserien kan I se murmalerier fra en skole, hvor børnene har malet om børns rettigheder. De har malet, at børn har ret til et navn, til sundhed, til at sige deres mening og til at have et værdigt liv.
Søg inspiration i billederne og mal i fællesskab et budskab på et stort stykke papir eller find en væg, som I kan få lov til at udsmykke. Tænk over, hvad der er vigtigt for jer, og hvad I gerne vil fortælle verden.
Klik på billederne og se dem i fuld størrelse