Vær med i Aktionsugen 2025

Sidst ændret
09.04.2025
Indholds elementer
Billede
Image
Elever overrækker veje
Billede kredit
Kokkedal Skole og ministeren 2024. Foto: Simone de Blanck.
Tekst afsnit

Dette skoleår finder Aktionsdagen sted den 15. maj kl. 10-12 på Christiansborg Slotsplads

I kan stadig nå at tilmelde jer: Tilmelding til Aktionsdagen

Lige nu går 128 millioner børn og unge i verden ikke i skole, selvom de burde gå i 1.-9. klasse. Og alt for mange stopper i skolen for tidligt. I Guatemala går det særligt ud over de fattigste, som ofte skal arbejde i stedet for at gå i skole. Andre bliver gravide eller gift for tidligt. Vores politikere skal være med til at sikre gode skoler til alle i hele verden.

Titel
Det sker på Christiansborg Slotsplads
Tekst afsnit

Vær med til en spændende og lærerig dag fyldt med sjove aktiviteter og vigtige indslag. Alle deltagende klasse kan tale med politikere og stille dem spørgsmål, være med på scenen og overbringe jeres budskaber, udstille og fremvise jeres egne produktioner eller ProjektRaket-forløb, møde LæseKaravanen og lære meget mere om Guatemala.

Del jeres arbejde med os

Vi opfordrer alle til at dele jeres arbejde med LæseRaketten med os og hinanden. Har I for eksempel lavet en flot planche eller fundet på en leg? Har I lavet flotte breve eller jeres egne billedlotterier med ProjektRaketten? Lavet jeres eget projektforløb med spændende produkter?  Så vil vi rigtig gerne se det hele. Tag det med, send det ind eller tag fotos af jeres arbejde og sende det på mail, så vi har det senest d. 7. maj.

På dagen kan deltagende klasser fortælle danske politikere, om det de har lært og stille dem spørgsmål. Brug vores forberedelsespapir og lad dine elever forberede samtaler og spørgsmål til politikerne, som tager udgangspunkt i jeres arbejde med LæseRaketten.

Billede
Image
Verdensmaal_ikon4_dk-(2)_825x520px.jpg
Billede kredit
Verdensmål 4 om god skole
Tekst afsnit
Lav skoletasker for en god fremtid

Mange børn i verden mangler nødvendige ting for at få en god skolegang – både bøger, hæfter og blyanter, men også mad, vand, hjælp til lektier, en god lærer, gode venner, tryghed og meget mere. Alt det, vi har brug for, og det vi har med os i rygsækken. I kan være med til at vise politikerne, hvor vigtig god skolegang er. Og I skal bruge jeres skoletasker. 

Sådan gør I:
  • Fyld en skoletaske: Tegn selv eller print en skabelon af en rygsæk. Tegn eller skriv på den, hvad der er vigtigt at have med for at trives og kunne lære i en god skole.
  • Tag dem med til Aktionsdagen: I kan overrække jeres hjemmelavede skoletasker med jeres klasses budskaber til politikerne på Aktionsdagen. 
  • Medbring jeres rigtige skoletasker: I solidaritet med alle de børn, der ikke går i skole, lægger danske skoleelever deres skoletasker og kræver god skole for alle. Vi laver en flot plakat med skoletaskerne, som din skole kan være med på.
Tekst afsnit

Hvis I ikke kan deltage på Christiansborg
  • Send jeres materialer og hjemmelavede fyldte skoletaske til Oxfam Danmark, så vi har dem senest den 7. maj 2025.
  • Lav også gerne en opstilling med jeres rigtige skoletasker, så de viser Verdensmål 4. Tag billeder af det og vedlæg eller send det til os på mail. Så tager vi det hele med til Aktionsdagen.
  • Vær med på plakaten: Vi opstiller de hjemmelavede fyldte skoletasker med rigtige skoletasker på Christiansborg Slotsplads og laver en flot plakat med alle skolernes navne på, der har indsendt materialer eller været med på dagen.

Send jeres bidrag til:
Oxfam Danmark
Vesterbrogade 2B, 2. sal
1620 København K
Att: Hele Verden i Skole

Eller på mail:  heleverdeniskole@oxfam.dk

Titel
Den globale aktionsuge
Tekst afsnit

Den globale aktionsuge er en del af den internationale kampagne Global Campaign for Education (GCE), hvor Oxfam Danmark arrangerer den danske del "Hele Verden i Skole".

Hvert år er mere end 8 millioner børn og unge i 100 lande med til den globale aktionsuge. Ugen har til formål, at de forskellige regeringer holder deres løfte til verdens børn om, at de kommer i skole. Det sker i uge 20, og vi inviterer jer til at være med. I den globale aktionsuge står vi sammen om at formidle budskabet til verdens ledere: Alle børn har ret til at gå i skole.