Farveleg i fredssalen

Sidst ændret
29.06.2020

I fredssalen i Chajul har eleverne mulighed for andre aktiviteter end i skolen. Der er mange bøger og musikinstrumenter, de kan bruge. De laver også forskellige øvelser eller lege, som kan være med til at forbedre fællesskabet – også mellem piger og drenge. Farvelegen er en ”ryste-sammen-øvelse.” I filmen kan I se, hvordan den leges på spansk.

Film: Dorthe Nielsen
Redigering og speak: Stine Dippel

Sådan leges farvelegen

Del klassen op i små grupper. Hver gruppe vælger en farve. Grupperne stiller sig i en rundkreds og holder hinanden i hånden. Læreren bestemmer hvilken gruppe, der starter. Gruppen siger denne remse:

  • 3x Hvad ønsker I at købe?
  • Vi vil gerne købe sko
  • Hvilken farve ønsker I dem i?
  • Hvilken farve er der til os?
  • Ny farve sender en ny gruppe i aktion

Legen fortsætter til læreren afbryder. Hvis nogle er langsomme til at sige remsen, eller det går langsomt med at vælge en ny farve, ryger gruppen ud af legen - i sidste ende bestemmer læreren, hvem der ryger ud.

Når der kun er to grupper tilbage, skal de grupper, der er dømt ude af legen, stemme om, hvem der vinder.