Lær at lege ampe
Børnene i LæseRaketten leger både gemmeleg og fangeleg, de hinker og spiller fodbold.
Og så leger rigtigt mange ampe. Både i frikvarteret, derhjemme og i landsbyen. Det er ofte pigerne, der leger ampe. Men alle kan være med.
Ampe
Man skal være mindst to til at lege ampe, men i Ghana er de ofte flere. Alle klapper og synger med, men der er hele tiden to, der hopper – og det går på tur sådan her:
Alle står i en rundkreds. De to, der hopper, skal vende sig mod hinanden, så de er over for hinanden. De begynder med to små hop, og når de lander efter andet hop, tager de den ene fod frem.
Den ene af hopperne er ”lederen.” Hun skal prøve at lande med samme fod (spejlet) fremme som den anden. Sådan vinder lederen et point. Hvis lederen og den anden har hver sin fod fremme (spejlet), får den anden i stedet et point.
Den, der gætter rigtigt, er nu lederen og hopper videre (to små hop og land med én fod fremme) sammen med den næste i kredsen. Sådan skifter det hele tiden, hvordan man får point (samme eller modsatte fod frem) og hvem, der hopper.
Hent reglerne til ampe med remse og regler til "ampe for begyndere":
Se, hvordan børnene i videoen leger og prøv selv: