Kvæghejren
- Levested: I tropiske og subtropiske områder i Afrika, Asien og Europa
- Type: Fugl (vadefugl)
- Føde: Insekter, frøer, fisk, slanger
- Levealder: Omkring 15 år
- Størrelse: 45-55 centimeter høje, vingefang 88-96 centimeter
- Vægt: 270-510 gram
- Antal: 5-7 millioner
- Sjove fakta: Kvæghejren kan stå på ryggen af en ko og spise insekter
Kvæghejren er en ret stor vadefugl. Den har hvide fjer. Næbbet er kraftigt og gult hos en voksen fugl. De helt unge fugle har sorte næb. Kvæghejren lever ofte mange sammen i kolonier.
Kvæghejrerne bygger deres reder af pinde i træer eller buske. I yngletiden – før de parrer sig – ændrer fuglene farve. På brystet og ryggen bliver nogle af fjerene orange/gule. Og nogle arter får en slags kam eller krone på hovedet, som også er orange/gul. Efter yngletiden bliver fjerene hvide igen.
Kvæghejrens æg er 4-5 centimeter. Og både hannen og hunnen ruger på æggene. Det tager cirka 20 dage. Ungerne får deres fjer efter 20 dage, og de kan flyve, når de er en måned gamle. Efter 45 dage kan de klare sig selv.
Kvæghejren følges med kvæget
I Nordghana er der mange kvæghejrer på græsstepperne nær ved floder og mindre vandløb. Her lever de tæt på mennesker og dyr. De følger ofte kvæget på deres vandringer. Omkring kvæget er der altid mange insekter, som hejrerne spiser. De spiser også fisk, slanger og smådyr som frøer og firben. Kvæghejrens fjender er større fugle og pattedyr, der plyndrer deres reder. I perioder med tørke kan nogle fugle, især unger, dø af sult.
