Fodbold i Ghana
Fodbold er Ghanas mest populære sport. Både kvinder, mænd og børn spiller fodbold.
I skolen spiller både piger og drenge med og mod hinanden. Uanset hvor man er, finder børnene plads til at spille fodbold. Mange skoler har fodboldbaner eller en gård man kan spille i. De fleste steder spiller børnene fodbold med den bold, de lige har eller en hjemmelavet bold.
Om søndagen eller på helligdage er fodboldbaner ofte fyldt med spillere og tilskuere. I hverdagene er der mange kampe mellem skolerne .
Ghanas landshold kaldes for "The Black Stars". Det navn har de taget på grund af stjernen i Ghanas flag. Stjernen symboliserer Afrika og specielt Ghana.
Dans og musik er en stor del af Ghanas kultur. Det viser Black Stars gerne når de scorer. Her kan du se hvordan Black Stars fejrede deres 2-1 mål over Tyskland ved VM i 2014. Dansen kaldes Azonto og danses til musik fra Hip-life genren.