Afrikanske flagermus
- Levested: Tropisk regnskov, lavlands regnskov, savanne i Afrika
- Type: Pattedyr
- Føde: Nogle arter spiser frugt, andre arter spiser insekter
- Levealder: Op til 15 år
- Størrelse: Længde: 14 – 28 centimeter. Vingefang op til 9 centimeter.
- Vægt: 5 gram til 370 gram
- Antal: Mange millioner
- Sjove fakta: Flagermus hænger i fødderne, mens den spiser
Flagermus er et af de pattedyr, der er allerflest af i verden. Kun gnavere er der flere af. Flagermus lever i store grupper, der kaldes kolonier. Der kan være over 100.000 i en koloni. Der findes mere end 200 arter af flagermus i Afrika. De opdeles i to grupper. De store frugt-flagermus og de mindre flagermus, der spiser insekter. De bor i træer eller klippehuler.
Flagermus får som regel kun en unge ad gangen. Hunnen er drægtig i ni måneder. Ungen er sammen med moren i lang tid. En unge er først kønsmoden, når den er to år.
Flagermus kan flyve
Flagermusens vinger er faktisk hud. Huden er helt tynd. Den går fra halsen til håndleddet og videre ned til halen. Flagermus, der flyver hurtigt, har lange smalle vinger. De langsomme flyvere har brede vinger. Flagermus bevæger sig også hurtigt på land.
Flagermus er natdyr. Om dagen hænger de med hovedet nedad og hviler sig. Frugt-flagermus har store øjne og ser godt om natten. De har også en fin lugtesans. Begge dele hjælper den med at finde føde. Flagermus, der æder insekter, finder vej ved hjælp af lyde og ekko. De kan finde rundt i totalt mørke. De har meget følsomme ører og næser. De sender høje lyde ud gennem næse eller mund, mens de flyver. Når de får et ekko tilbage, kan de undgå at flyve ind i noget. Og samtidig kan de fange insekter og spise dem, mens de flyver.
Flagermusens fjender er ugler, ørne, falke og slanger. Men mennesket er også en fjende. Flere steder i Afrika spiser man flagermus (ligesom andre små gnavere). Og flagermus bliver jaget, fordi de lugter og larmer i de store kolonier.
Flagermus er også nyttige. De spiser tit frugter som er overmodne eller rådne. Og de spiser insekter, som er skadelige for afgrøder og mennesker.