Vær med i Verdenstimen

05. August 2016
Verdenstimen – børn og unge i hele verden lærer om FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling
 
Ambitionen med Verdenstimen er, at skoler i Danmark og resten af verden bruger minimum én lektion på at formidle verdensmålene til deres elever i september.
 
Inden vi når år 2030 skal verdens fattigdom være udryddet, og vi skal allesammen leve i en mere lige verden. Verdens ledere er blevet enige om 17 Verdensmål, som alle lande i verden skal nå – også Danmark.
 
Verdensmålene er en fælles plan for, hvordan verden udvikles i en mere bæredygtig retning. De er en fælles vision for hele verden. Danske børn og unge skal kende denne vision, fordi den har stor betydning for udviklingen i verden – stor betydning for den verden, de skal vokse op i.
 
I Verdenstimen, der er en global kampagne, lærer børn og unge fra hele verden om Verdensmålene, så de kan være med til at sikre en bæredygtig udvikling.
 
I september måned lærer børn i hele verden om FN’s verdensmål, og dine elever kan være med i verdens største klassetime ”Verdenstimen”. Oxfam IBIS har udviklet et lettilgængeligt undervisningsmateriale, som gør FN’s fine visioner levende for verdens skolebørn. Se Oxfam IBIS´undervisningsmateriale.
 

Undervisningsmaterialet indeholder:
  • Lærervejledning med baggrundsmateriale og ideer til undervisning på forskellige klassetrin
  • En tegneserie
  • Animationsfilm
  • Billeder 
  • PowerPoints, der er lige til at bruge i din undervisning. 
 
Kort om Verdenstimen:
  • Verdenstimen i Danmark er en del af et stort globalt projekt ”Worlds Largest Lesson”, der vil gøre verdensmålene kendte over hele verden.
  • Projektet er lanceret af Project Everyone. I Danmark står Oxfam IBIS sammen med en række andre organisationer bag Verdenstimen. Læs mere på verdenstimen.dk