Skolesystemet i Liberia - trin 3

Skolesystemet i Liberia - trin 3
Ivrige skolebørn i Liberia Foto: Lotte Ærsøe

Uddannelsessystemet i Liberia er inddelt i fire kategorier: ’pre-primary’ (svarende til børnehave og børnehaveklasse), ’primary’ (6-11 år), ’secondary’ og til sidst er der videregående uddannelser.
Grundskolen har siden 2005 været obligatorisk og gratis, men forældrene skal stadig selv betale for uniformer og bøger til børnene. Derfor kan der være mange, der ikke har råd til at sende deres børn i skole, selvom det i princippet er gratis. Uden bøger kan man jo ikke følge med i undervisningen. Det er særligt svært at få råd til skolegang, hvis man har mange børn, som alle skal have deres egne bøger, blyanter og uniformer.



Ikke alle har råd til bøger og uniformer - foto: Christian Damholt

Secondary school er delt i to, hvilket minder om det amerikanske system, nemlig i ’junior high school’ (12-14 år) og ’senior high school’ (15-17 år). Det er tanken, at skolegang fra børnehaveklasse til 9. klasse skal være gratis, og det inkluderer altså også junior high school, men realiteten er en anden. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er det langt fra gratis at sende sit barn i junior high school.

Hvem går i skole?

I Liberia er der et enormt antal af børn og unge, som ikke går i skole. Faktisk er der kun 1 ud af tre børn i Liberia, som har mulighed for at komme i skole. Generelt er det også sådan, at der er flere drenge end piger, der går i skole i Liberia. I grundskolen går kun 88 piger i skole hver gang 100 drenge går i skole, og jo højere man kommer i uddannelsessystemet, des større bliver uligheden mellem kønnene. Det hænger sammen med, at der ikke er tradition for, at piger får en uddannelse.

Desuden er det sådan, at der er stor forskel på by- og landområder. Hvis man bor i byen, er der større sandsynlighed for at komme i skole. Der er flere skoler i byerne, især for børn som er ældre end 11 år. Hvis man ønsker at gå i junior eller senior high school, er man nødt til at flytte til en større by eller overkomme en meget lang tur til skole hver dag, hvilket kan være svært, fordi der ikke går busser, og fordi det langt fra er alle, der har en cykel. I Liberia er der et overtal af børn i de små klasser. Det hænger sammen med, at krigen forhindrede børnene i at komme i skole, og derfor er de nu nødt til at starte forfra. Det betyder, at der i børnehaveklassen både sidder små børn, men også teenagere, og det skaber store udfordringer i undervisningen.


Mange unge er blevet forhindret i at komme i skole pga. krigen - foto: Anne Dixen

Du kan læse mere om, hvad IBIS gør for at få krigens børn hurtigere igennem skolesystemet. Her en artikel om indsamlingsprojektet. Du kan også læse om Prince, som er 13 år og går i børnehaveklasse, fordi krigen satte en stopper for hans skolegang, da han måtte flygte fra sin landsby.

Tavleundervisning – time efter time

Den undervisning, som finder sted på de liberianske skoler, er generelt meget anderledes, end den form for undervisning, som du kender fra Danmark. Eleverne sidder time efter time, og skriver af fra tavlen eller gentager i kor efter læreren, som små papegøjer. Når eleverne ikke inddrages aktivt i undervisningen, er det meget sværere at lære at noget rigtigt. Eleverne lærer det udenad, men det er ikke det samme som, at de har forstået det. Udenadslære er ikke ensbetydende med, at eleverne eksempelvis er i stand til at skrive deres egen sætninger eller at bruge matematikken i det virkelig liv.


De liberianske lærere har traditionelt set også en anden opfattelse af disciplin, og mange steder er det okay at slå eleverne. Det er ikke nødvendigvis, fordi lærerne er onde, men fordi de rent faktisk forsøger at hjælpe eleverne – at slå bliver opfattet som den rigtige måde at gøre det på. Vi skal ikke særlig langt tilbage i tiden, før det også var sådan i Danmark. God undervisning forbindes med ro i lokalet, med mindre eleverne er blevet bedt om at gentage efter læreren. Det er altså ikke bare en udfordring at få eleverne i skole, det er også en udfordring at få eleverne inddraget mere aktivt i undervisningen for at opnå det bedste udbytte. 

Bush Schools

’Bush Schools’, eller skoler i skoven, er de skoler, som liberianske børn traditionelt gik i for at lære de færdigheder, det kræver at være voksen. Det kan for eksempel være håndværk, landbrug, eller husholdning. Før i tiden gik børnene i disse skoler i flere år, men efterhånden er det meget begrænset, hvor udbredte disse skoler er. Mange er holdt op med at gå i dem pga. krigen og den generelle udvikling i landet. Andre går der kun i sommerferien.

Mangel på uddannede lærere

Liberia står overfor en lang række udfordringer, som gør det svært at få alle børn i skole. Mange af udfordringerne er kun blevet større på grund af en lang borgerkrigen, som varede i hele 14 år. Læs mere under "Historien i korte træk." Borgerkrigen har betydet, at otte ud af ti skoler er blevet ødelagt, og at de i forvejen få veje er blevet ødelagt. Krigen sluttede i 2003, men det tager meget lang tid at genopbygge et land, som er så fattigt.

Ikke nok med, at der er mange børn, der ikke er kommet i skole pga. krigen, er der også stor mangel på lærere. Det hænger sammen med, at der slet ikke blev uddannet nogle lærere i de 14 år krigen varede. Uddannelsesstederne, der uddanner lærere, er ligesom skolerne blevet smadret, og det er først for nyligt, at det igen er blevet muligt at uddanne lærer, og det tager jo nogle år at uddanne kvalificerede lærere. Derfor er langt over halvdelen af Liberias lærere uuddannede og ukvalificerede til at undervise, men der er så stor lærermangel, at der er svært at finde alternativer. Det er heller ikke særlig attraktivt at være lærer i Liberia, fordi jobbet ikke er særlig velset i samfundet.

Et andet problem er, at lærerne ofte ikke får den løn, de skal have, og at de ikke får den til tiden. At udbetale løn kan være meget kompliceret i et land, hvor administration og banksystem ikke fungerer særlig godt. Det kan derfor tage meget lang tid at udbetale løn, og omvendt kan det også tage lang tid for læreren at hente lønnen, fordi udbetalingsstederne ofte ligger langt væk fra skolen, læreren underviser på. På den måde kan læreren være fraværende i dagevis. Desuden er Liberia et meget korrupt land, og det kan let gå galt, hvis pengene falder i de forkerte hænder. Det er meget udbredt, at lærere er involverede i sager om bestikkelse og penge under bordet fra forældre, fordi de på den måde kan tjene en ekstra skilling.

Uddannelse og økonomi

Som du kunne læse i det ovenstående, står Liberia i dag overfor mange udfordringer i forhold til at få alle børn i skole, både børn der er født efter krigen og dem, som burde have gået i skole under krigen, men blev forhindret, og som nu aldersmæssigt er for gamle til at starte i børnehaveklasse. Det kræver mange penge, men regeringen afsætter ikke nok til uddannelse trods løftet om gratis grundskoleuddannelse til alle. Det hænger sammen med, at Liberias befolkning ikke tjener ret mange penge, og fordi mange arbejder udenfor den formelle sektor. Læs mere i "Fra land til by." Der bliver ikke opkrævet særlig mange penge i skat, fordi der simpelthen ikke er ret meget at tage af. En stor del af befolkningen er under 18, mange voksne er arbejdsløse, har meget lavtlønnede eller uformelle jobs, som man ikke kan regulere, og som de derfor heller ikke betaler skat af. Liberia er derfor meget afhængig af, at andre lande investerer i landet og hjælper regeringen med at få børn i skole og uddanne lærere.