Foto: Helle Gudmandsen

Verdens skrald

Sidst ændret
17.08.2022

Hvor meget skrald er der i verden?

Det er et spørgsmål, der er rigtigt svært at svare på. Men man kan finde ud af, hvor meget skrald en dansker laver hver dag. Det er nemlig 7 kilo. Når alle danskere smider 7 kg affald ud om dagen, bliver det til 13 millioner ton for alle danskere om året.

I Mexico laver man ca. 3 kg affald om dagen. I Mexico bor der 114 mio. mennesker. Hvis de alle sammen smider 3 kg ud om dagen, bliver det til 124 millioner ton om året.

Fattige mennesker køber færre ting end rige. Derfor er der mange steder i verden, hvor indbyggerne ikke laver lige så meget affald, som vi gør i Danmark.

Hvor meget skrald er der i verden?

Vi kan lege, at alle mennesker i verden, smider 2 kg affald ud om dagen. Det tal er selvfølgelig ikke præcist. Der er mange mennesker i verden, der næsten ikke smider noget ud. Men der er jo også nogle, ligesom os her i Danmark, der smider meget ud. Vores cirkatal kan vi regne ud sådan her:
2 kg om dagen og der er 365 dage på et år. Det giver 730 kg hvert år for hver person.

Vidste du, at det ikke er så længe siden, vi blev 7 milliarder mennesker på jorden? Hvis alle smider 730 kg skrald ud om året, bliver det til 5.250 millioner ton skrald om året.
Det er så mange kilo: 5.250.000.000.000 kg