Nicaragua før Columbus
Sidst ændret
24.04.2018
Columbus kom til Nicaragua i 1502. Tiden før han kom til landet, kalder man for den præcolumbianske tid. Præcolumbiansk betyder før Columbus.
De første folk i Nicaragua var nomader. Det vil sige, at de ikke havde et fast sted at bo. I stedet flyttede de fra sted til sted. De levede af at gå på jagt, fiske og plukke vilde bær og frugter.
Senere hen lærte de at dyrke jorden, og de begyndte at så majs, bønner og andre planter. Da de kunne det, begyndte de at lave små landsbyer. Så var de ikke nomader længere, for nu havde de et fast sted at bo.
Gruppeinddelt samfund
Dengang var befolkningen inddelt i en slags kastesystem. Det vil sige, at folk hørte til en gruppe alt efter hvilken rolle, de havde. Der var tre grupper.
- Den dominerende gruppe var de ældre, præsterne, stammehøvdingerne, krigerne og andre vigtige folk.
- Middelklassen var for eksempel selvstændige landmænd og håndværkere.
- Underklassen var tjenere og slaver. Tjenerne var frie mænd, og de kunne selv vælge hvor lang tid og for hvem, de gerne ville arbejde. Men slaverne var krigsfanger, og de var tvunget til at arbejde.
Majsmænd
I tiden før Columbus kom til Nicaragua troede folk på, at mennesket var blevet skabt af majs. Den historie stammer fra det, der hedder ’Popol Vuh’, som man kan kalde ’den indianske Bibel’.
Historien siger, at guderne først prøvede at lave et menneske ud af ler. Da det viste sig, at det ikke var en god løsning, prøvede de at lave et ud af træ. Det virkede heller ikke. Så til sidst lavede de et ud af majs. Og det blev et godt menneske.
Majs var en vigtig del af livet for folk i Nicaragua. De brugte majs til mange forskellige ting – og det gør nicaraguanerne faktisk stadig den dag i dag. For eksempel brugte de majs til begravelser. Så puttede de ristede majskorn i urnerne. De troede også, at hvis et barn døde, før det havde prøvet at spise majs, ville det blive født igen.