Kaffe - fra et bær?

Sidst ændret
24.04.2018

I Nicaragua dyrker de kaffe. Kaffe kommer fra et bær. Ligesom med mange andre bær, skal man vente, til de er modne, før man plukker dem.

Bærrene er først grønne, senere bliver de røde. Når man har plukket bærrene, skal man smide de dårlige væk. For at få kaffebønnerne ud, skal man tørre bærrene.

Når man trykker på de tørre bær, kommer den lille bønne ud.

Men hvordan ser en kaffebønne ud? Den er faktisk grøn.

De kaffebønner, man køber i butikkerne i Danmark, er brune. Det er fordi, de er blevet ristet.