Foto: Per Bergholdt Jensen

Drivhuseffekt og CO2

Sidst ændret
17.08.2022

Når noget brænder, bliver der dannet kuldioxid. Det kaldes også CO2. Måske har du hørt, at CO2 ødelægger vores klima? Der kommer CO2, når man brænder kul eller affald for at lave strøm og varme.

CO2 lægger sig i et lag omkring jorden. Laget af CO2 gør, at varmen fra jorden ikke kan slippe væk. Det kalder man for drivhuseffekt, fordi det er det samme, der sker med glasset fra drivhuset.

Drivhuseffekten gør, at klimaet på jorden ændrer sig. Det bliver varmere, så isen ved Nord- og Sydpolen smelter. Det begynder at regne mere i Danmark, og der kommer tørke andre steder på jorden. Der kommer også flere storme og mere uvejr.

Hvis du selv vil gøre noget, kan du for eksempel huske at slukke lyset, når du går ud fra et rum. Du kan huske at slukke computeren og fjernsynet, når du ikke bruger dem. Du kan også cykle eller gå til skole i stedet for at lade dine forældre køre dig. Du kan også lade være med at købe så mange nye ting. Så bruger vi ikke så meget energi - og dermed kommer der ikke så meget CO2.