Liberias historie

Frigivne slaver bosættes i Liberia

I 1822 blev Liberia bosat af frigivne slaver fra USA. De havde i årevis været slaver i Amerika, men blev nu sejlet tilbage til Afrika, hvor de oprindeligt kom fra. De blev altså bosat i Liberia, selvom det i langt de fleste tilfælde slet ikke var det land i Afrika, de egentlig stammede fra. I Liberia boede en masse oprindelige folk i forvejen, som havde boet der i årtusinder. De levede i forskellige stammer og talte forskellige sprog.

De frigivne slaver, som man kalder ameriko-liberianere, overtog magten i Liberia og lavede en uafhængighedserklæring. Liberia blev dermed en uafhængig republik i 1847. De besluttede at navngive landet ’Liberia’ – det betyder ’De fries land’. Det var dog ikke alle, der var frie. Ameriko-liberianerne blev siddende på magten i halvandet århundrede og den oprindelige befolkning blev undertrykt og deres rettigheder blev underkendt.

De oprindelige folk siger STOP

I 1980 overtog Samuel K. Doe magten i Liberia ved et militært kup. Han kom fra den etniske gruppe Krahn. Men det blev desværre ikke bedre at leve i Liberia af den grund. Doe forvaltede Liberias økonomi meget dårligt, favoriserede sin egen etniske gruppe og styrede landet med hård hånd. I 1985 svindlede han sig til præsidenttitlen ved et korrupt valg. Does måde at styre landet på førte til stridigheder mellem landets etniske grupper, og sammen med den årelange undertrykkelse fra ameriko-liberianernes side, dannede dette grobunden for den borgerkrig, som blussede op i 1989 og varede i 14 år.

14 års borgerkrig

Den førende krigsherre i borgerkrigen var en liberiansk mand ved navn Charles Taylor, som dannede en oprørsgruppe, der invaderede Liberia fra Elfenbenskysten. Den første del af borgerkrigen (1989-1996) var en kamp mellem forskellige væbnede grupper, mens anden del af borgerkrigen (1997-2003) var en kamp mod Charles Taylor, som i mellemtiden var blevet præsident, og hans mænd på den ene side og modstandere af Charles Taylor på den anden side. Borgerkrigen havde frygtelige konsekvenser for den liberianske befolkning. En kvart million mennesker blev dræbt, en halv million mennesker blev internt fordrevet, og et lignende antal måtte flygte ud af landet.

Fred i Liberia

I 2003, efter 14 års borgerkrig, blev Charles Taylor tvunget til at gå i eksil, og FN’s fredsbevarende styrker kunne rykke ind i landet. I 2005 afholdte Liberia sit første frie, demokratiske valg, hvor den liberianske kvinde Ellen Johnson Sirleaf blev valgt som præsident – i øvrigt som den første kvindelige afrikanske præsident nogensinde. Omsider ser det ud som om, freden har sejret i Liberia.