Latinamerika: Mellem- og Sydamerika

Hvad er hvad?
Det kan godt være lidt svært at finde ud af, hvad den del af verden hedder, hvor Nicaragua ligger. Her kan du finde ud af, hvorfor der egentlig både er noget der hedder Latinamerika, noget der hedder Mellemamerika, og noget der hedder Sydamerika. Og du kan finde ud af, hvor Nicaragua hører til.

Latinamerika
Normalt bruger man betegnelsen Latinamerika om de lande i Amerika, hvor det officielle sprog er enten spansk eller portugisisk.

 

Mellemamerika
Mellemamerika er det stykke land, der forbinder Nord- og Sydamerika. Det er landene Guatemala, Belize, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama. Rent geografisk betragter man ikke Mexico som en del af Mellemamerika. Men historisk og kulturelt har Mexico faktisk så mange ting til fælles med de mellemamerikanske lande, at man tit siger, at Mexico alligevel også hører til Mellemamerika.

Sydamerika
Sydamerika er alle landene på det sydamerikanske kontinent – uanset hvilket sprog, de taler i landet. Det vil sige, at Latinamerika består af både Mellemamerika og Sydamerika. Nicaragua ligger i Mellemamerika.