Kvinde- og mandsverden
Guaranifolkets verden er opdelt efter køn. Kvinderne tager sig af husholdning, børnepasning og vævning. Mændene laver stole og redskaber. Desuden jager og fisker de. Børnene opdrages gennem leg og hjælper de voksne. Visse områder er fælles, såsom markarbejde og indsamling af brænde, men generelt er mænd og kvinder meget omhyggelige med ikke at overtræde hinandens arbejdsområder.
Kvindeverden
Kvinderne starter hver dag med at drikke poro-te, en form for urte-te. Dagen igennem mødes kvinderne over en kop te, hvor kruset går på omgang. Kvinderne laver mad over åben ild, for eksempel fiskesuppe, røget fisk eller ris og majs suppleret med fangst af skovens dyr. Maden krydres med planter fra skoven. Majs og maniok stødes i en morter, af melet bager de brød i lerklinet ovn. Det er tabu for mændene at røre ved kvindernes arbejde.
Når kvinderne får deres første menstruation, bliver de gemt væk fra omverden. Før i tiden klippede de håret helt kort, og pigen måtte ikke komme ud igen, før håret var vokset langt igen. I dag gemmer de kun pigerne væk et par dage eller et par måneder, da det ellers giver for store problemer i forhold til skoleundervisningen. Imens pigen er i menstruationshytten, må hun kun se de ældre kvinder, som kommer med mad til hende. Hun lærer alle de huslige sysler, og når hun igen forlader hytten, er hun blevet til kvinde.
Mandsverden
Fra de er helt små, lærer drengene at lave fælder og jage af deres fædre. Hver morgen går de ud og skyder småfugle til morgenmaden med deres slangebøsser, inden de går i skole. Mændene tager ofte af sted på jagt i grupper, flere dage i træk. De fanger aber og papegøjer, som de sælger videre, alt andet kød spiser de selv. De fisker om natten med fiskenet eller krog afhængig af årstiden. Det er tabu for kvinderne at tage på jagt eller natfiskeri eller at røre mændenes fangstredskaber. Kvinderne fisker dog ofte småfisk om dagen, når de er nede ved floden.
Før i tiden fik drengene lavet et hul i hagen, når de kom i puberteten. Hullet smykkede de for eksempel med en tom haglpatron eller sten. I dag er dette overgangsritual fra barn til voksen afløst af militærtjenesten.
(kilde: Oehlerich, A., ”Guarani-folket i Bolivias lavland”, 2004)