Evangelister og pinsekirken

Selvom der er flest katolikker i Nicaragua, er der også protestanter. De fleste af protestanterne er det, man kalder evangelister.

Evangelisterne lægger meget vægt på personlig frelse. Det betyder, at de gerne vil frelse det enkelte menneske. Det gør de blandt andet ved at overbevise folk om også at blive evangelister. Mange af de latinamerikanske evangelister vil ikke have noget som helst med politik at gøre. De synes nemlig, at deres tro står i direkte modsætning til politik. Faktisk er der cirka 25 % af evangelisterne i Nicaragua, der slet ikke stemmer, når der er valg. Evangelisterne går meget op i deres religion. De bruger mere tid på at læse i Biblen og på at gå i kirke, end katolikkerne gør.

Pinsebevægelsen

70 % af evangelisterne i Nicaragua tilhører det, vi i Danmark kalder Pinsebevægelsen. I Pinsebevægelsen går man meget op i Helligånden, som man tror, følger folk gennem hele livet.
Navnet ’Pinsebevægelsen’ henviser til en historie fra Biblen, hvor Jesu disciple blev fyldt af Helligånden på pinsedag.

Nådegaver

I Pinsebevægelsen er nådegaver meget vigtige. En nådegave er en gave, som Gud giver til det enkelte kristne menneske gennem Helligånden. Det kan for eksempel være tungetale, profeti eller evnen til at helbrede.

Voksendåb

I pinsekirken bliver man ikke døbt som barn, men som voksen. Børnene bliver derfor velsignede og ikke døbt. Når de bliver voksne og selv kan bestemme, kan de så vælge, om de vil døbes. Når man bliver døbt i Pinsekirken, bliver man samtidig medlem af den.