Eliseu arbejder på markedet

Eliseu er 12 år. Han bor i byen Alto Molocue i Mozambique. Byen har et marked, hvor man kan købe alverdens ting. Det er her Eliseu arbejder. Han åbner boden kl. 7 om morgenen. Faktisk er det hans fætters bod. I boden har de tre forskellige varer. De har sorte gummislanger, sæbe og små plasticposer med salt.

Eliseu arbejder hver dag, også lørdag og søndag. Han arbejder fra morgen til aften. Hvis han sælger noget, får han ti metical om dagen. Det svarer til to kroner. Pengene bruger han på et måltid mad. Som regel er det majsgrød, han spiser. Nogle dage kommer der ingen kunder. Så får Eliseu først mad om aftenen. Det er ham selv, der laver maden. Også til sin fætter og onkel. Det er dem, han bor hos.

Eliseus mor døde

Sådan har det ikke altid været. Da han var yngre, boede Eliseu i en mindre landsby sammen med sin mor og sine tre søskende. Hans bedsteforældre boede i den samme landsby. Men for to år siden døde Eliseus mor. Han ved ikke helt præcis, hvad hun døde af. ”Hun var syg og havde diarré, og så døde hun,” fortæller han.

Eliseu og hans søskende kom til at bo hos deres bedsteforældre. De måtte stoppe med at gå i skole. Det var der ikke råd til. En dag kom hans onkel på besøg og foreslog, at Eliseu kom med ham til byen. Her kunne han også gå i skole. Det ville Eliseu gerne, så han tog med sin onkel. Men han er ikke begyndt i skolen endnu.

Der er ikke råd til skolen

Når han står i sin bod på markedet, kommer der tit skoleelever forbi. De har deres skoleuniformer på og går lige forbi markedet for at kigge på boderne. ”Jeg vil rigtig gerne i skole og lære at læse,” siger Eliseu. Hans fætter Emilio har lovet ham, at det nok skal blive hans tur. Men lige nu tjener de ikke penge nok. Selv om Emilio er 23 år, så går han nemlig selv i skole. Han går i 10. klasse.

Derfor arbejder Eliseu stadigvæk hver dag på markedet. Det har han gjort i to år nu. Han håber på, at der snart bliver råd til skolen. Når han bliver voksen, vil han gerne have sin egen forretning. ”Måske kunne jeg godt tænke mig at få en lille butik med tøj,” siger han med et smil.