De dødes dag
Her i Danmark er de fleste af os ikke så glade for at tale om døden. Mange af os synes, det er et dystert og måske lidt uhyggeligt emne. Sådan har de det slet ikke i Latinamerika.
Fakta
På de dødes dag går folk på kirkegården og fester med de døde. Mange tager madkurv med.
På kirkegårdene i Guatemala er der stor forskel på gravene. Nogle har grave næsten på størrelse med huse, andre bittesmå mindeplader, der hænger på en væg.
Selvom folk i Latinamerika også bliver kede af det, hvis en ven eller et familiemedlem dør, så er de ikke bange for at tale om døden og om de døde. De fejrer nemlig de døde en gang om året – den 1. og 2. november på ”De Dødes Dag”.
De dødes dag er en ældgammel maya tradition, der i dag er blevet blandet med den katolske Allehelgensdag. Det er en stor dag, hvor de døde mindes og fejres. Familierne samles og laver masker, hvor de skriver den dødes navn på. De spiser også den dødes livretter.
Kranier er tæt forbundet med De Dødes Dag. Engang var det meget normalt, at man gemte hovedskallerne fra de døde, og brugte dem som trofæer, som man viste frem på De Dødes Dag. Mad og slik bliver også serveret i skåle, der har form som et kranie, eller også har selve slikket form som kranier og dødningehoveder.
I Sumpango i Guatemala fejres de dødes dag med at flyve med drager hen over kirkegården for at skræmme onder ånder væk.