Opgaver til klimaforandringer
OPGAVE 1
Læs artiklerne Hvorfor fryser det om sommeren, Det skøre vejr eller Det koldest sted er smeltet væk? Diskuter følgende spørgsmål på baggrund af Don Genaro Condore, Maria Luisa Moreno og de andre bolivianers oplevelser med vejret:
Mærker vi noget til klimaforandringerne herhjemme? Og hvordan?
- Kan vi ikke være lige glade med, om gletsjerne smelter og regnskoven fældes?
- Hvad kan vi gøre for at stoppe den globale opvarmning?
OPGAVE 2
Det skøre vejr. Lav et kort over Bolivia og del landet ind i klimazoner. I en kort tekst kan I forklare, hvad der kendetegner de forskellige klimazoner: temperatur, årstider, plantevækst, dyreliv osv.
Ud fra informationerne på denne hjemmeside og andre, kan I også lave en liste over, hvilke afgrøder, der dyrkes hvor i Bolivia.
OPGAVE 3
Temperaturen stiger, og isen smelter over hele kloden. Mange er bange for, at vandstanden vil stige og oversvømme landområder. Det følgende forsøg kan vise, at vandstanden stiger, når gletsjere og indlandsisen smelter.
I skal bruge:
2 tomme mælkekartoner, vand, to ens beholdere (evt. 6 liters akvarier), 1 mursten, 1 lineal og to ens lamper.
Fremgangsmåde:
Fyld de to tomme mælkekartoner med vand, og stil dem i fryseren til vandet er frosset til is.
Stil de to akvarier ved siden af hinanden.
Placer murstenen i det ene akvarium. Fyld vand i akvariet, så vandoverfladen netop når den øverste kant på murstenen.
Tag isklumpen ud af den ene mælkekarton og placer isblokken på murstenen.
Læg den anden isklump i det andet akvarium. Fyld derefter dette akvarium med vand, så vandstanden står præcis lige så højt som i det andet.
Tænd de to lamper og placer én over hver isblok i sammen afstand.
Mål vandstanden i begge akvarier før og efter, at isen er smeltet.
Spørgsmål:
Stiger vandstanden i begge akvarier, når isen smelter? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvor meget stiger vandstanden?
Hvad viser dette forsøg om vandstanden i havene, når isen smelter?
Passer det, at vandstanden i havene vil stige, når isen på Grønland smelter?
OPGAVE 4
Mange forskere mener, at den globale opvarmning skyldes, at vi mennesker udleder for meget CO2 i atmosfæren. I denne opgave kan du regne ud hvor meget CO2 du kan spare ved fx at cykle i skole i stedet for at blive kørt af din mor eller far.
I skal bruge:
Længden af din skolevej i km, antal passagerer i bilen, lommeregner, papir og blyant.
Fremgangsmåde:
En gennemsnitlig dansk bil udleder ca. 164 g CO2 pr km. En dieselbil udleder 184 CO2 pr km. For at regne ud, hvor meget CO2 der udledes, hvis du bliver kørt til og fra skole én dag, skal du bruge følgende formel:
Hvis benzin:
Antal km x 2 x 164
Antal passagerer = g CO2
Hvis diesel:
Antal km x 2 x 184
Antal passagerer = g CO2
Da et skoleår består af 200 skoledage, skal du blot gange dit facit med 200. Så mange gram CO2 ville miljøet slippe for, hvis du blev kørt i skole hver dag i et år.
Spørgsmål:
Hvor mange kg CO2 kunne hele din klasse spare ved at cykle eller gå i skole i et år?
Hvilken betydning har det, hvis der er flere passagerer i bilen?
Nogle elever bor så langt væk fra skolen, at de skal køres i skole enten med privat bil eller skolebus. Hvad er fordelen ved en skolebusser?
Hvad er fordelen ved kollektiv trafik? Er der nogle ulemper?