800 millioner mennesker i verden sulter, selvom der er nok mad i verden til, at ingen burde sulte.

Verdensmålene skal sikre, at alle børn og voksne skal kunne spise sig mætte i sund og nærende mad.

De skal også sikre, at færre børn i de fattigste lande dør som helt små, og at færre gravide kvinder skal dø, fordi der er for langt til en læge, eller de ikke har råd til medicin.

Når verdensmålene sætter fokus på sundhed, betyder det også, at flere skal have adgang til rent vand og ordentlige toiletter, og at alle kan komme til læge og få medicin, når de har brug for det.

Læs mere om temaet: Sundhed og ernæring