Olie er Sydsudans vigtigste resurse. Landet tjener næsten alle sine penge ved at sælge olie til udlandet.

Derfor vil alle have fingre i den værdifulde olie. Lederne af de forskellige etniske grupper slås om de områder, hvor der er olie i undergrunden. Egentlig burde pengene fra olien gå til Sydsudans folk, men lederne er meget korrupte. De tager pengene til sig selv og deres venner.

En oliebrønd i solnedgangen. Foto: Eric Kounce / CC

I Sydsudan findes al olien oppe ved grænsen til Sudan. Olien fra Sydsudan bliver transporteret med store rørledninger gennem Sudan. I Sudan ligger olieraffinaderierne, der gør olien klar til brug. Her ligger også havnene, hvor olien kan blive lastet på skibe og sælges til udlandet.

Sudan og Sydsudan har et dårligt forhold til hinanden. Alligevel har de lavet en aftale om at samarbejde om olien.

I 2012 blev landene så uenige med hinanden, at handlen med olie gik i stå. I flere måneder var der krise, men i 2013 genoptog de samarbejdet. Ingen af de to lande havde råd til at lade være. Det går hårdt udover deres økonomi, når de ikke kan sælge olie. Hele 95 % af Sydsudans indtægter kommer fra olie, mens det er 65 % i Sudan.

Den sorte forbandelse

Olie er meget værd og bliver kaldt det sorte guld. Man kunne også kalde det for en sort forbandelse. Alle vil nemlig have fingre i rigdommen, og derfor slås folk tit om olie.

I Afrika er lande med meget olie tit nogle af de fattigste. Lederne sælger nemlig olien til multinationale selskaber. Selskaberne tjener mange penge på olien, men de betaler næsten ingenting i skat. Uden skattepenge kan et land ikke betale for gode skoler og hospitaler.

Ofte er lederne korrupte og beholder de penge, de tjener, for sig selv. Fordi de har olien, bruger de heller ikke kræfter på at udvikle landbruget og industrien. Derfor bliver landene ved med at være fattige.

På billedet kan du se den sorte, tyktflydende råolie. Læs mere om olie.
Foto: Glasbruch2007 / CC