Det kriminelle miljø i Guatemala

Sidst ændret
09.01.2015

Bandekriminalitet er et stort problem i Guatemala.

Guatemala er et hårdt land at vokse op i. Unge i Guatemala har ikke de samme muligheder, som vi har i Danmark. Det er sværere at komme i skole og få et arbejde. Hvis ikke man har mulighed for at gå i skole eller have et arbejde, er det nemt at blive en del af et kriminelt miljø.

Fakta

I Guatemala kaldes de kriminelle bander for marras. Man kan kende medlemmerne af banderne på deres tatoveringer.

Bander

Mange unge vælger at være med i en bande. Her får de venner. I banderne er der ofte et meget stærkt sammenhold. I mange bander kalder de endda hinanden for brødre. At være med i en bande kan give mange unge en følelse af at være betydningsfuld. Sammen med deres venner begår de kriminalitet for at skaffe penge.  

Transport af narkotika

En stor del af det krimelle miljø er præget af hårde stoffer. Næsten al det kokain, der produceres i Sydamerika, transporteres igennem Guatemala på sin vej til USA eller Europa. Derfor er der mange, der bliver involveret i transporten af og handelen med narkotika.

Fakta

Mange organisationer kæmper på fredelig vis for et bedre liv for de fattige i Guatemala og prøver at hjælpe de unge ud af banderne.