Synet af børn, der kæmper om at komme først gennem bunkerne af stinkende affald på lossepladsen La Chureca, er ikke sådan at ryste af sig. Det er én af de oplevelser otte IBIS-frivillige fra LæseKaravanen har med hjem i bagagen fra Nicaragua.

På rejsen til Nicaragua besøgte LæseKaravanen blandt andet de børn, som IBIS støtter gennem uddannelsesprojekter ved lossepladsen La Chureca. Særligt mødet med den 16-årige Flora, som har rodet i skraldebunkerne hele sit liv, gjorde indtryk på Karen Morthorst, der er karavanedeltager og frivillig i IBIS´ uddannelsesgruppe.”Flora har haft meget modgang og står overfor en usikker fremtid. Alligevel har hun masser af drømme og kæmper for at få en uddannelse,” fortæller Karen Morthorst.

Verden er større end Danmark
LæseKaravanen har mødt de børn, der er med i årets LæseRaket og skal den kommende tid turnere rundt på mere end 50 danske folkeskoler, hvor de skal fortælle danske børn om deres oplevelser.

For en anden karavanedeltager, Mette Mahoney, er oplæggene for de danske skoleelever ligeså betydningsfulde som mødet med Nicaragua. ”Det er vigtigt, at eleverne får et indblik i, at verden er meget andet end Danmark. Samtidig kan LæseKaravanen forhåbentlig give dem en større forståelse for interkulturelle sammenhænge, som også er en del af deres egen hverdag,” siger Mette Mahoney.

 

Main picture
Image border
Yes
Picture format
Wide screen
Image author
Foto: Heidi Brehm Garth-Grüner
Issue Author
Julie Greve Bentsen og Kathrine Dalsgaard
Category